Hvad er et realkreditlån?

Hvad er et realkreditlån?

 

Et realkreditlån er et lån, der baseres på udstedelser af obligationer, der kan tilbydes mod en pant i fast ejendom. Et realkreditlån vil derfor afhænge af værdien af din ejendom, hvorfor din ejendom også vil skulle vurderes af et realkreditinstitut i nærheden af din bopæl. Denne vurdering vil blive vurderet med udgangspunkt i ejendomstype, beliggenhed, stand såvel som omsættelighed. Hvis der er tale om en ejerbolig, så er der mulighed for at låne op til 80% af vurderingen, mens du kun kan låne op til 60%, hvis der er tale om et fritidshus, og 40% hvis det er en byggegrund.

 

Modsat forbrugslån og banklån, har realkreditlån en løbetid på mellem 10 år og 30 år. Des længere løbetid, desto lavere månedlig terminsydelse vil du skulle betale. Det skal dog understreges, at  ønsker du en længere løbetid end 30 år, så vil det i stedet kun være muligt at låne op til 75% af boligens pris. Denne terminsydelse vil være det samme hele løbetiden igennem, hvorfor de også går under navnet annuitetslån. I og med, at det er det samme beløb, der skal betales måned efter måned, så har du også mulighed for at beregne et rådighedsbeløb og agere efter dette. Renterne på et annuitetslån og dermed et realkreditlån er fradragsberettigede, og i de første par år vil terminsydelserne nærmest kun være bestående af renter, som derfor kan trækkes fra i SKAT.

 

Afdragsfrihed i de første 10 år

En anden fordel ved realkreditlån er, at du har muligheden for afdragsfrihed i de første 10 år. Det betyder i bund og grund, at du ikke betaler andet end renter og bidrag de første 10 år, hvilket er med til at mindske den månedlige terminsydelse gevaldigt de første 10 år. Herefter vil du dog skulle afdrage lånet hurtigere end, hvis du var begyndt at afdrage allerede fra år 1. Hvis realkreditinstituttet har bevilget dig et realkreditlån på de første 80% af beløbet til et boligkøb, men mangler de resterende 20%, så har du mulighed for at optage et boliglån hos banken. Nogle typer af realkreditlån gør det endda muligt at vælge, hvorvidt du ønsker at udskyde den udskudte afdrag til efter lånet løber ud, eller om du vil begynde at afdrage efter de første 10 år. Du skal desuden ikke frygte kurstab, eftersom et realkreditlån altid vil kunne indfries til kurs 100, hvilket sikrer dig, at du ikke vil opleve et kurstab.

Skriv en kommentar