Lån til sommerhus

Mange mennesker vil gerne have et frirum, hvor de kan tage på ferie og weekends. For mange er sommerhuset et nærliggende valg, hvor man både kan bo under komfortable forhold, og samtidig komme væk fra hverdagen. Du kan selvfølgelig også bare vælge at leje dit sommerhus. Vil du kun bo i sommerhus nogle få uger om året kan det ikke betale sig at købe – Så kan du lige så godt leje et sommerhus.

At leje et sommerhus giver også mulighed for at opleve forskellige steder i Danmark og udlandet. Har du først købt et sommerhus er du låst fast til dette. Dog er der nogle sommerhusejere der bytter sommerhus med andre – Så man et par uger om året kan opleve andre områder end sit eget.

Når man køber sit eget sommerhus er det selvfølgelig også muligt at få dækket en del af huslejen ved at leje sommerhuset ud. Det kan man gøre enten gennem et sommerhusbureau, eller man kan udleje det privat. Dog skal man betale skat af indtægten fra udlejningen af sommerhuset. Til gengæld får man så fradrag for renteudgifterne fra sit lån til sommerhus.

Sådan kan sommerhuskøb finansieres

At købe et sommerhus er næsten som at købe et almindeligt helårshus. Du kan belåne en del af huset med et realkreditlån, og resten skal du finansiere enten med banklån eller med egne midler. Der er dog en lille forskel på lån til sommerhus, og lån til helårsbolig: Sommerhuset kan du nemlig kun belåne med op til 60% – Hvor et almindeligt hus kan belånes med op til 80%. Derfor er det en rigtig god ide, at betale en del af sommerhuset med egne midler – Da man ellers risikerer at få temmelig dyre banklån på en stor del af købssummen.

Det normale er, at man finansierer de første 60% med realkreditlån, og de næste 15-30% finansieres med et almindeligt banklån – Endelig bør man selv lægge en del af udbetalingen til sommerhuset. Det at man har en større del af købssummen finansieret ved banklån når man tager et lån til sommerhus betyder, at man får højere boligudgifter end ved et helårshus til samme pris.

Lån til sommerhus på lejet grund

En del sommerhuse ligger på lejet grund. Det er typisk på en langtidsleje, så man er sikker på at have sin grund langt ud i fremtiden. Hvis man ønsker at købe et sommerhus på lejet grund, skal man så være opmærksom på, at man kun kan få lån til sommerhus til selve huset – Lejen for grund må man finansiere selv. Overvejer man at købe et sommerhus på lejet grund er det også altid en rigtig god ide at involvere en advokat i købet.

VN:F [1.9.22_1171]
Giv en stemme!
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
Lån til sommerhus, 5.0 out of 5 based on 1 rating

, ,

No comments yet.

Skriv et svar