Opsparing – Sådan sparer du penge op

Sådan sparer du penge op

Der er rigtig mange gode grunde til at spare penge op. Det kan være smart at lægge penge til side i en tid, hvor samfundet befinder sig i en økonomisk krise. Man ved aldrig, hvilke pludselige situationer dig og din familie kan havne i, og det er rart at have nogle penge på bankbogen, hvis du skulle havne i en nødsituation. Men der er også andre og mere opmuntrende grunde til, at det er godt at spare penge op.

Lægger du et bestemt beløb til side hver måned, har du, inden du ser dig om, råd til at købe noget, du aldrig havde troet muligt. Det kan kun komme til din fordel at have en opsparing. Derfor giver følgende dig en guide i tre punkter til, hvordan du kan blive bedre til at spare penge op.

1) Lær din økonomi at kende

Inden du beslutter dig for, hvor mange penge du ønsker at spare op og hvor lang tid, det skal tage, er det en rigtig god idé at kigge sin privatøkonomi grundigt igennem. Det nytter selvfølgelig ikke noget at lægge så stort et månedligt beløb til side, at det kniber med at få den til at køre rundt sidst på måneden.

Det skal være sjovt og tilfredsstillende at spare penge op, så derfor skal det heller ikke føre dig i gæld sidst på måneden. Gør derfor først og fremmest op med dig selv, hvor mange penge din økonomi kan tåle skal øremærkes opsparing.

2) Opret en opsparingskonto

Det kan være svært, for ikke at sige umuligt, at prøve at lade et bestemt beløb til opsparing stå på din almindelige forbrugskonto. I de fleste tilfælde kommer du til at bruge af dem alligevel, og du har svært ved at danne dig et overblik over, hvor langt du er nået i opsparingen. Imidlertid behøver du heller ikke at ty til gammeldags metoder og sy pengene fast i hovedpudebetrækket. Det bedste du kan gøre, er, at gå ned i din bank og oprette en opsparingskonto.

Typisk vild du kunne lave en favorabel aftale med banken, der giver dig gunstige renter på opsparingskontoen, og samtidig kan den låses til en bestemt dato, hvis du ikke har tillid til, at du kan lade pengene være. Endelig vil du nemt og hurtigt kunne følge med i, hvor mange penge, du sparer op hen ad vejen. 

3) Lav en fast overførsel

Har du måske noget bestemt at spare op til, og har du gjort op med dig selv, hvor mange penge du vil lade gå til opsparing, kan du med fordel lave en fast –og gratis- overførsel over betalingsservice.

Således behøver du ikke manuelt at gå ind og sætte penge på din opsparing, men du vil automatisk se din opsparingskonto vokse sig større og større. Har du en måned fået en bonus eller har du flere penge, du vil spare op, så kan du aldrig overføre dem nemt og hurtigt over din netbank.

Når din opsparing kører, vil du ikke fortryde, at du først valgte at spare penge op. Inden du ser dig om, har du råd til drømmerejsen eller drømmebilen, eller også vil du nyde godt af at leve dit liv i tryg forvisning om, at du altid har en sikkerhed i form af en opsparing.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.