Konfirmand opsparing – Få den bedste opsparing

I denne tid bliver ca. 50.000 drenge og piger konfirmeret. For mange af dem vil det være første gang de får råderum over en større sum penge. Faktisk regner Danske Bank med at en gennemsnitlig konfirmand får gaver for mellem 20.000 og 30.000, eller samlet gavesum på mellem 1 og 1,5 mia. danske kroner.

Det er rigtig mange penge, og det er da også noget de danske banker har fået øjnene op for. De flokkes nærmest om at give de bedste tilbud på en konfirmandkonto efter konfirmationen. Midlerne de bruger er dels skyhøje renter, pengegaver, konkurrencer og meget andet.

Det kan faktisk også godt svare sig for bankerne at jagte konfirmandernes gunst. For har man én gang valgt bank, skal der meget til for at man skifter. Så er konfirmanderne først indenfor i varmen smutter de ikke så nemt igen. Som Spar Nord udtaler:

De konfirmander der åbnede en konto for 20 år siden køber nu hus og bil nr. 2

Så det er en rigtig god forretning for bankerne at få fat i konfirmanderne nærmest på blå mandag.

Hvor får konfirmanden den bedste rente?

Når nu konfirmationen er vel overstået, og pengene talt op, kan det være sin sag for konfirmanden – og hendes forældre – at finde den bank der giver de bedste vilkår på en konfirmandkonto. Der er nemlig stor forskel på, hvad man får for sine penge.

Typisk er en konfirmation opsparingskonto baseret på en højere rente det første år. Der kan så også være andre fordele tilknyttet, eksempelvis er der nogen banker der giver konfirmanden en pengegave, som indsættes på den nyoprettede opsparingskonto, mens andre giver biografbilletter, gaver eller måske en ny iPod.

Så det kan godt svare sig at se sig lidt for, inden man hopper på det første det bedste tilbud. Typisk er det de mindre banker der satser stort for at få fat i konfirmanderne. Herunder kan du se nogle udvalgte tilbud:

Se hvor du får den bedste rente (Gamle tal 2012)

  • Spar Nord: tilbyder rente på 12% resten af 2012
  • Sparekassen Vendsyssel: 4,5% i rente og en pengegave på 250,-
  • Salling Bank: 12,5% resten af 2012
  • Nordea: Ingen særlige konfirmandtilbud
  • Danske Bank: Ingen særlige konfirmandtilbud
  • Jyske Bank: Ingen særlige tilbud

 

Husk at du måske kan få bedre vilkår i et lokalt pengeinstitut – Men så skal du være opmærksom på:

  • Er der særlige vilkår på renten? Gælder den eksempelvis kun et begrænset tidsrum? Hvad med bagefter?
  • Er der bindinsperiode på pengene? Det bør du undgå.
  • Nogle banker tilbyder kun opsparingskontoen til konfirmander – Så er du blevet nonfirmeret skal du være opmærksom på det.

Giv konfirmanden ansvar

Et af de helt store samtaleemner mellem de nybagte konfirmander og deres forældre er, hvad pengene skal bruges på. Forældrene har jo ofte nogle helt klare forventninger til, hvad de mange gavepenge skal gå til – og især hvad de IKKE skal bruges på.

Dog skal man huske på, at det faktisk er nu, det unge menneske skal lære hvad penge egentlig er værd. Der er jo ingen tvivl om at det er klart den bedste ide at spare penge op til senere. Der er jo ikke meget mere end 4-5 år til man kan forvente at konfirmanden flytter hjemmefra. Det er jo ikke ligefrem gratis at gøre, derfor vil det her være en god ide at have lidt på kistebunden.

Især er det farligt, hvis man ingen penge har, når de første store udgifter kommer. Så er der udsigt til en farlig tur ned ad gældsætningens landevej, og det vil man kunne slippe for, hvis man undlader at bruge alle pengene fra konfirmationen på ny PC eller iPhones og tøj. Dog er det konfirmanden der i sidste ende bestemmer over pengene. Men forældrene har jo et helt klart ansvar for at råde og vejlede bedst muligt.

2 kommentarer til “Konfirmand opsparing – Få den bedste opsparing”

  1. Hej – Hvad er den bedste bank, vis man gerne vil spare nogen af sine konfirmationspenge op? Vi har ikke en spar nord her, så det er nok ikke muligt?
    Er der nogen der tilbyder en god konfirmandkonto her i Holbæk?

    Svar
    • Hej Alexander – Det bedst du kan gøre er nok at kontakte nogen af de lokale banker og sparekasser. Det er typisk de mindre lokale der tilbyder konfirmandkonto, mens eksempelvis Danske Bank, Nordea og lignende ikke har særlige vilkår for konfirmander.

      Svar

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.