Nationalbanken hæver renten for første gang i tre år
Med virkning fra 12. juni 2026 har Nationalbanken hævet foliorenten, renten på indskudsbeviser, udlånsrenten og diskontoen med 0,25 procentpoint. Det sker, efter Den Europæiske Centralbank samme dag hævede sin indlånsrente til 2,25 procent – den første renteforhøjelse i euroområdet i næsten tre år. Baggrunden er et fornyet inflationspres drevet af stigende energipriser.
For danske boligejere med F-kort-lån betyder rentestigningen omkring 150 kroner ekstra om måneden per lånt million. Overvejer du, om en renteændring gør det fordelagtigt at lægge dit lån om, kan du læse mere om omlægning af realkreditlån. Står du foran et boligkøb, er det også værd at se på, hvor meget du kan låne under de nye renteforhold.
Inflationen er steget fra 0,7 til 1,9 procent på tre måneder
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugerprisinflationen tiltog fra 1,4 procent i april til 1,9 procent. Dermed er inflationen på blot tre måneder steget fra 0,7 til 1,9 procent. Stigningen drives primært af priserne på gas, benzin og diesel, mens maj også bød på mærkbart højere elpriser samt dyrere restaurantbesøg og hotelovernatninger.
Når priserne stiger, bliver det ekstra vigtigt at holde styr på privatøkonomien og sikre, at opsparingen ikke udhules. En opsparingskonto med fornuftig rente er ét værktøj, men i perioder med inflation overvejer mange også, om en del af formuen skal placeres anderledes – eksempelvis i guld og sølv, som historisk har været brugt som værn mod prisstigninger.
Nyt skattesystem trådte i kraft 1. januar 2026
Fra 2026 er den hidtidige topskat erstattet af tre nye trin: mellemskat, topskat og top-topskat. Mellemskatten udgør 7,5 procent af personlig indkomst efter AM-bidrag over 641.200 kroner. Topskatten udgør 7,5 procent over 777.900 kroner, og top-topskatten 5 procent over 2.592.700 kroner.
For langt de fleste betyder ændringen en skattelettelse – størst for dem, der tidligere betalte topskat, men nu lander i mellemskatten, hvor besparelsen kan nå op mod 17.750 kroner. De ekstra penge mellem hænderne kan med fordel sættes til side. Læs mere om at få den rette rente på en opsparingskonto, eller om at spare op til dine børn.
Budgetappen Spiir lukker – over 900.000 brugere skal finde et nyt værktøj
Den populære budgetapp Spiir lukkede den 8. juni 2026, og mere end 900.000 danskere skal nu finde et nyt værktøj til at holde styr på deres økonomi. Lukningen falder i en tid, hvor stadig flere danskere tager privatøkonomien i egne hænder og bruger digitale løsninger til at skabe overblik.
Uanset hvilket værktøj du vælger, er det grundlæggende princip det samme: overblik over indtægter og udgifter er fundamentet for en sund økonomi. Et godt budget gør det også lettere at vurdere, hvor meget du kan låne, og hvor meget du realistisk kan lægge til side på en opsparingskonto hver måned.
Huspriserne er de højeste nogensinde
Ifølge Boligmarkedsstatistikken fra Finans Danmark steg huspriserne 6,8 procent fra 1. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er nu 18.626 kroner – det højeste niveau nogensinde. Gentofte Kommune topper listen med 63.372 kroner per kvadratmeter, mens Lolland Kommune har de laveste huspriser.
De rekordhøje priser skyldes blandt andet lav ledighed, god dansk økonomi og et lavt udbud af boliger til salg. Står du foran et boligkøb, er det vigtigt at have styr på de samlede omkostninger – læs om hvad det koster at købe bolig, og find ud af hvor meget du kan låne.
Bankerne uenige om boligpriserne i 2026
Prognoserne for boligmarkedet i 2026 spænder bredt. Nordea forventer husprisstigninger på omkring 4 procent, Realkredit Danmark venter 6–6,5 procent, og Nykredit forudser 4,9 procent på huse, men hele 17,4 procent for ejerlejligheder i København. Fælles for prognoserne er forventningen om fortsat fremgang – men i et mere afdæmpet tempo end i de mest hektiske år.
Uanset hvilken prognose der holder stik, er finansieringen central, når du køber bolig. Læs om udgifterne ved et boligkøb, og forstå betydningen af kursen på dit realkreditlån, før du skriver under.
Danskernes bankopsparing på rekordniveau
Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskernes indlån i banken er steget til rekordhøje 1.262 milliarder kroner. Den høje opsparing afspejler både pæne lønstigninger, lavere indkomstskatter og en generel forsigtighed blandt husholdningerne.
Store kontantbeholdninger giver tryghed, men i et miljø med inflation er det værd at overveje, om pengene arbejder optimalt. Sammenlign mulighederne for en god rente på en opsparingskonto, og overvej, om en del af opsparingen i stedet skal placeres i ædelmetaller eller andre investeringer. Husk, at indskydergarantien dækker op til 750.000 kroner per pengeinstitut.
Nye lofter for aldersopsparing i 2026
Grundbeløbet for aldersopsparing er i 2026 hævet til 9.900 kroner mod 9.400 kroner i 2025. Har du syv år eller mindre til folkepensionsalderen, kan du indbetale op til 64.200 kroner. Du får ikke fradrag for indbetalingen, men til gengæld er udbetalingen skattefri, og du betaler kun 15,3 procent i skat af afkastet undervejs.
Aldersopsparing modregnes ikke i folkepensionens tillæg, hvilket gør den særligt attraktiv tæt på pensionsalderen. Vil du opbygge formue ved siden af pensionen, kan du også læse om opsparingskonti og om mere langsigtede investeringer som guld og sølv.
Aktieindkomstgrænsen hævet i 2026
Grænsen for, hvornår du betaler 42 procent i stedet for 27 procent i aktieindkomstskat, er i 2026 hævet til 79.400 kroner mod 67.500 kroner i 2025. For ægtefæller gælder det dobbelte, altså 158.800 kroner. Ændringen giver enlige en skattelettelse på cirka 1.800 kroner og gifte op mod 3.600 kroner, hvis aktieindkomsten er tilstrækkelig høj.
Den højere grænse gør det mere attraktivt at investere i aktier og modtage udbytte. Er du ny på aktiemarkedet, kan du blive klogere på enkeltaktier som Novo Nordisk, eller dykke ned i mere avancerede strategier som shorthandel. Husk altid at sprede risikoen.
Beskæftigelsesfradraget stiger i 2026
Fra 2026 stiger satsen på beskæftigelsesfradraget til 12,75 procent med et loft på 63.300 kroner. Alle, der er i arbejde eller driver egen virksomhed, får automatisk fradraget, hvilket betyder lidt mere udbetalt på lønsedlen hver måned.
De ekstra kroner kan gøre en mærkbar forskel i et stramt månedsbudget. Oplever du alligevel, at pengene ikke rækker måneden ud, kan du finde gode råd til at få økonomien til at hænge sammen, og du kan læse om, hvordan du undgår at falde i fælden med dyre forbrugslån og kviklån.
Pas på dyre fejl i forskudsopgørelsen 2026
Skattestyrelsen baserer som udgangspunkt forskudsopgørelsen for 2026 på oplysninger fra årsopgørelsen 2024. Det betyder, at rentenedsættelser ikke automatisk indregnes – og hvis du har fået lavere renteudgifter, risikerer du at få for højt rentefradrag og dermed en stor restskat. En forkert forskudsopgørelse kan også føre til, at du skal tilbagebetale for meget udbetalt folkepensionstillæg.
Har du købt eller solgt bolig, er det ekstra vigtigt at tjekke registreringen af grundskyld og ejendomsværdiskat. Skal du i gang med en bolighandel, kan du med fordel læse om de samlede udgifter ved et boligkøb og om omlægning af realkreditlån, som påvirker netop dine renteudgifter.
Grønt håndværkerfradrag forhøjet i 2026
Det grønne håndværkerfradrag er i 2026 forhøjet til 8,5 procent, dog maksimalt 37.000 kroner, og perioden for det ekstra fradrag er udvidet fra to til fem år. Fradraget omfatter blandt andet lønudgifter til energibesparende foranstaltninger, energiforsyning og klimasikring af boligen.
Investerer du i en mere energieffektiv bolig, kan det både give et fradrag her og nu og lavere udgifter på sigt. Skal renoveringen finansieres, er det værd at sammenligne lånemulighederne – læs mere om at låne penge og om, hvad du skal være opmærksom på, før du vurderer dit lånebehov.
Den danske krone presset mod euroen
Centralkursen mellem den danske krone og euroen er fastsat til 7,46038, men markedskursen har siden september 2025 ligget over dette niveau og er aktuelt omkring 7,474. Det betyder, at kronen er på den svage side. Nationalbanken har dog ikke interveneret i valutamarkedet siden december 2022.
Danmarks fastkurspolitik er årsagen til, at Nationalbanken følger ECB tæt, når renten ændres. Vil du forstå, hvordan valutakurser bevæger sig og kan handles, kan du læse vores introduktion til valutahandel. Bemærk, at valutahandel ofte indebærer gearing og dermed høj risiko.
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026
I 2026 er folkepensionsalderen 67 år. For dem, der ønsker at trække sig tidligere tilbage, findes blandt andet tidlig pension – den såkaldte Arne-pension – der giver ret til at gå på pension op til tre år før folkepensionsalderen, hvis man har haft tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Satsen svarer til dagpengesatsen på cirka 20.359 kroner om måneden.
Jo tidligere du vil på pension, jo vigtigere er en solid privat opsparing. Læs om, hvordan du får en god rente på en opsparingskonto, og overvej langsigtede placeringer som guld og sølv som supplement til din pensionsopsparing.