
Har du lidt ekstra penge på kistebunden, men stoler du ikke på bankerne eller værdipapirer som aktier? Så kan det måske være interessant for dig at sætte dine penge i ædle metaller som guld og sølv?
Det er nemlig ikke hverken svært eller ulovligt at investere i guld og sølv, og du kan gøre det på en række forskellige måder, som jeg vil komme nærmere ind på herunder.
Hvorfor investere i sølv og guld?
Modsat værdipapirer og eksempelvis valuta, er guld og sølv en fysisk ressource, som bogstavelig talt graves op af jorden. Modsat papirpenge kan en stat ikke bare trykke flere guldbarrer – Som det er tilfældet med pengesedler. Man er simpelthen nødt til at have guldet liggende fysisk.
Da der er tale om en begrænset ressource vil guld og sølv altid beholde sin værdi – og selvom økonomier krakker eller devalueres vil metallerne stadig være det samme værd.
Lad os tage et eksempel: Hvis din oldefar tilbage i 30’erne havde lagt en årsløn, eller omkring 4000 kr til side i guld, og du så faldt over guldbarren under oprydning på loftet – Så ville du kunne omveksle guldet til hvad der svarer til 500.000 kr. Så man kan sige at guldet stadig svarer til en god årsløn.
Hvis han derimod havde gemt de 4000 kr i datidens pengesedler, og man kunne omveksle disse til nye gangbare sedler – Ja, så ville du kun have 4000 kr. Det er jo langt fra en enkelt månedsløn. Eksemplet er ikke helt urealistisk, og beskriver meget godt fordelen ved investering i de ædle metaller.
Skal man investere i guld eller sølv?
Om du vil investere i guld eller sølv er lidt smag og behag. Dog er der visse investorer og rådgivere der mener, at sølvprisen på sigt vil stige noget mere end guldprisen. Det forholder sig nemlig sådan med sølv, at det forbruges, og forsvinder fra jordens overflade, hvorimod stort set alt det guld der er hentet op, stadig findes.
Derfor mener man at sølv efterhånden bliver sværere tilgængeligt, og derfor må prisen også stige. Der er også dem der mener at prisen på sølv er kunstigt manipuleret – At den bliver holdt kunstigt nede, og derfor har en lavere handelsværdi end den reelle værdi.
vælger man at investere i fysisk guld eller sølv, er der ingen tvivl om at sølvet fylder en del mere. Så investerer man rigtig mange penge i sølv, skal man også have rigtig meget plads til det.
- En guldbarre på 1 kg er i dag ca. 300.000 kr værd
- En sølvbarre på 1 kg er i dag ca. 8.000 kr værd
Hvordan kan man investere?
Der er flere måder du kan investere i guld og sølv. Dels kan du investere i såkaldt papirguld og sølv, eller du kan købe fysisk guld i form af barrer og mønter.
Hvis du investerer i guld og sølv kortsigtet (trader), vil det være en fordel at holde sig til papirguld, enten i form af ETF’er eller måske ved at investere i aktier i guldmineselskaber.Vil du dermed investere langsigtet, måske som en pensionsopsparing, vil det være en fordel at investere i fysisk guld.
Det er også det fysiske guld og sølv du skal vælge, hvis du investerer af frygt for økonomiernes kollaps, finanskriser og den slags. Så er papirguld og sølv nemlig intet værd, hvis de selskaber der ligger inde med det fysiske metal går konkurs. Så får du nok ikke meget ud af at møde op på kontoret med din ETF eller guldmineaktie – Kun den fysiske guldbarre sikrer dig mod disse situationer.
Hvor kan man købe guld og sølv?
Har du fået blod på tanden, og er klar til at investere i din første guld eller sølvbarre? Så findes der en lang række steder, hvor du kan købe det fysiske sølv og guld. Du kan både købe det i forskellige forretninger, eller via. nettet.
Hvad enten du vil investere i guld eller sølv kan du købe det både som barrer eller guldmønter. Eksempelvis guld handles i stor stil i møntform, eller såkaldte rundbarrer. En af de mest kendte er nok den Sydafrikanske Krügerrand. Størrelsen på en mønt måles typisk i ounzes, og en 1 ounze Krügerrand koster dags dato omkring 9.000 kr. Guldbarrer fåes i størrelser helt ned til 1 gram, hvor de typisk regnes som investeringsobjekter fra 20-50 g. En guldbarre på 50 g koster omkring 15.000 kr.
Vælger du at købe sølv, skal du være opmærksom på at det er pålagt moms i Danmark, hvorimod du i Tyskland kan købe det med kun 7% moms. Der findes en lang række forhandlere, som sælger guld og sølv via. nettet, nævnt herunder.
- Tavex.dk (Danmark)
- Liberty Silver (Sverige)
- Philaberlin (Tyskland)
Hvad nu hvis oldefar havde investeret de 4000 kr i stedet for at gemme dem i madrassen? Så ville de vel også være blevet en hel del mere værd. Måske ligeså meget som guldet er værd i dag (500.000 kr)
Men dermed ikke sagt, at jeg ikke også synes man skal overveje investering i sølv og guld. Det er, som du selv skriver, et spændende alternativ til fx. aktier og obligationer.
Ideen er jo netop, at der var blevet investeret, og guldet derefter gemt og glemt. Var det samme sket med aktier, var sandsynligheden endog meget stor for, at der ikke var en krone tilbage. Det er de færreste virksomheder der overlever 60 år, og investering i aktier og obligationer kræver trods alt mere overvågning end investering i metaller som guld og sølv.
Hej,
Hvis jeg vælger at købe 500g sølv om måneden, og får barrene fysisk, som jeg lægger i en bankboks eller gemmer et eller andet sted, så har jeg måske 200 kg sølv om 30 år. Det er penge jeg har betalt skat af, og derfor skal jeg vel heller ikke betale skat ved salg af barrene igen. Skal jeg betale skat af avancen, dvs. forskellen på købs- og salgsprisen? Skal jeg overhovedet registrere køb eller salg nogen steder, og hvis ikke, er det så ikke ret smart at have en bunke sølv som opsparing til alderdommen, da det ikke bliver modregnet i ens folkepension mv.?
I stedet for Liberty Silver i Sverige, så køb sølv fra deres estiske afdeling:
https://www.libertysilver.ee/?r=90
Der kan man købe moms uden moms på 25%, som der ellers er i Danmark.
Yderst interessant artikel – tak! Jeg overvejer (i disse brexit-tider) at investere i guld og starter mere eller mindre på bar bund angående oplagte steder at foretage sine investeringer. Jeg hælder dog umiddelbart til papirinvesteringer efter at have læst denne artikel – byder eksempelvis nordnet på denne mulighed?
På forhånd tak!
Nicolai
Uden at det skal lyde for “udspekuleret”: Er der nogen regler for oplysningspligten omkring de værdier man ligger inde med af fysisk guld ?
Jeg vil investere min pension i ædelmetal. den styres pt af min bank. jeg har kontaktet dem og meddelt jeg selv vil forvalte den. Men hvordan gør jeg? jeg kan kun finde papir guld oSV. hvad skal jeg rent faktisk investere i for at satse på at guld stiger i værdi. jeg kan jo ikke hæve pengene og købe fysisk guld..
Guld er lavforrentet – brug hellere penge på Retroting. De skal bare gemmes i lidt over 70år – så er det fint.
Hvordan sælger man sit guld?
Hvis man nu kæber 1gram til 300 eks.
Hvem vil så købe det til 300? (hvis prisen ikke er ændret)