finansielt.dk – Nyheder juni 2026

Nationalbanken hæver renten for første gang i tre år

Med virkning fra 12. juni 2026 har Nationalbanken hævet foliorenten, renten på indskudsbeviser, udlånsrenten og diskontoen med 0,25 procentpoint. Det sker, efter Den Europæiske Centralbank samme dag hævede sin indlånsrente til 2,25 procent – den første renteforhøjelse i euroområdet i næsten tre år. Baggrunden er et fornyet inflationspres drevet af stigende energipriser.

For danske boligejere med F-kort-lån betyder rentestigningen omkring 150 kroner ekstra om måneden per lånt million. Overvejer du, om en renteændring gør det fordelagtigt at lægge dit lån om, kan du læse mere om omlægning af realkreditlån. Står du foran et boligkøb, er det også værd at se på, hvor meget du kan låne under de nye renteforhold.

Læs Mere

Fleggaard overtager Otto Duborgs butik

Fleggaard overtager Otto Duborgs butik ved grænsen.

Grænsehandlen får en markant ændring i juni 2026. Otto Duborg lukker sin butik i Harrislee, og Fleggaard åbner efterfølgende en ny butik i de samme lokaler.

Otto Duborg oplyser, at sidste åbningsdag bliver torsdag den 11. juni 2026.

Lukningen sker ifølge butikken på grund af alderdom og helbredsmæssige årsager.

Fleggaard åbner ny butik 26. juni

Fleggaard oplyser, at den nye butik åbner fredag den 26. juni 2026.
Butikken får navnet Fleggaard Padborg og kommer til at ligge på Industrieweg 49 i Harrislee, hvor Otto Duborg hidtil har haft butik.

Fleggaard skriver, at den nye butik får et stort sortiment med blandt andet dagligvarer og mulighed for Click & Collect.

Et tegn på konsolidering i grænsehandlen

Nyheden viser, hvordan markedet for grænsehandel fortsat er præget af store aktører. Når en selvstændig og velkendt grænsebutik lukker, og en større kæde overtager placeringen, er det et eksempel på konsolidering i detailhandlen.

For forbrugerne betyder ændringen, at Otto Duborg-navnet forsvinder fra markedet, mens Fleggaard udvider med endnu en stor butik tæt på den dansk-tyske grænse.
Mange forbruger vil gerne spare lidt på privatøkonomien ved at handle ved grænsen, men nu bliver der et navn mindre.

Fakta om ændringen

  • Otto Duborg lukker den 11. juni 2026
  • Fleggaard åbner ny butik den 26. juni 2026
  • Den nye butik åbner i de tidligere Otto Duborg-lokaler
  • Adressen er Industrieweg 49, 24955 Harrislee

Fleggaard Holding er en stor dansk familieejet koncern med aktiviteter inden for blandt andet detailhandel, grossisthandel og leasing.