Gode råd til en højere løn

Gode råd til en højere løn

Når der skal være styr på din privatøkonomi handler det som oftest om, hvordan du kan sikre dig færre udgifter eller blive bedre til at spare op. En anden, og sjovere, vej at forbedre privatøkonomien på, er, at undersøge dine muligheder for at stige i løn. Har du arbejdet længe på din arbejdsplads? Har du leveret ekstra gode resultater på det seneste? Eller ved du, at du mindre i løn i forhold til dine kollegaer? Nedenunder får du tre gode råd til, hvordan du kan forhandle dig til en bedre løn.

1)    Sæt ord på dine resultater

Hvis du har intentioner om at stige i løn, må du nødvendigvis have argumenterne på plads for at overbevise din arbejdsgiver om, at du fortjener højere løn, end den du får i dag. Først og fremmest er det hermed vigtigt, at du kan sætte ord på dine resultater. Overbevis din arbejdsgiver om, hvad du er værd ved at huske vedkommende på, hvilken stor arbejdsindsats du har lagt i firmaet og de resultater, du har opnået.

2)    Hvorfor er du uundværlig?

Dernæst kan du gå videre med at fortælle din arbejdsgiver, hvorfor du er unik på arbejdspladsen, og hvorfor det ville være fatalt at skulle undvære netop dig. Prøv at sætte ord på, hvad det er, at du bidrager med, som skiller sig særligt ud. Hvad er din force, og hvorfor er den særegen at have på arbejdspladsen? Overbeviser du din arbejdsgiver om, at du er uundværlig, sætter du dig selv i en bedre position i forhold til lønforhandlingerne.

3)    Kend din markedsværdi uden for firmaet

Endelig er det vigtigt, når du skal i forhandlinger om løn med din arbejdsgiver, at kende din markedsværdi uden for firmaet. Det vil sige, at du undersøger, hvad andre i din stilling får i andre firmaer/institutioner. Hvis det viser sig, at lønnen eller vilkårene er bedre andre steder end på din arbejdsplads, kan du på den måde gøre din arbejdsgiver opmærksom på, at han/hun for at være konkurrencedygtig og tiltrække de bedste og mest kompetente medarbejdere, altså bl.a. dig, bliver nødt til følge markedsværdien.

Det er selvfølgelig ikke altid, at arbejdsgiveren har mulighed for at give dig en højere løn ved første lønforhandling. Men bare ved at gøre opmærksom på, at du fortjener mere i løn, kan det være at du bliver taget bedre i betragtning næste gang, der er lønforhandlinger.  Giv derfor ikke op, men bliv ved med at stol på, at du og dine resultater er uundværlige på din arbejdsplads.

 

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.