obligationer

Får du nok ud af din opsparing?

Af

Gennem de sidste 10 år er danskernes opsparing fordoblet. Faktisk har vi omkring 800 milliarder stående på bankbogen. Hovedparten af disse penge er sat ind som almindeligt anfordringsindskud – Altså på konti, som giver meget ringe eller slet ingen rente. Eksempelvis en almindelig lønkonto.

Hos Nykredit vækker det anledning til bekymring, at så stor en del af vores penge ikke er investeret bedre. Med en meget lille arbejdsindsats, og uden at løbe nogen risiko kan man let få en meget bedre forrentning af sine penge.

Hvad spare vi op og hvad kan det blive til?

Fordelte man de mange penge på hver eneste dansker, ville vi alle sammen have et indestående på 147.000 kr. Nykredit anbefaler, at man ikke har mere end 50.000 stående på almindelige konti, hvor man kan hæve fra dag til dag. Resten bør investeres, enten ved at binde pengene på en opsparingskonto, eller ved at investere i obligationer eller aktier – Eller en kombination af disse.

En person, som har en opsparing på 250.000 kr, kunne let tjene 15.000 ekstra i løbet af 3 år. Ved at indskyde pengene på en bunden opsparing, vil man kunne opnå en rente på omkring 2,5%. Binder man kun pengene et år, kan man få forrentet indskuddet til omkring 1,75%. Så ville man efter et år have 3.125 ekstra.

Den store opsparing er et udtryk for danskernes bekymring for den økonomiske krise. I krisetider vokser opsparingen, det er helt normalt. Men der er ifølge Nykredit ingen grund til ikke at få det maksimale udbytte af sin opsparing.

Børneopsparing – En god start for dine børn

Af

De fleste forældre opretter en børneopsparing til deres børn. En børneopsparing er egentlig en mulighed for at give en skattefri gave til sine børn, idet hverken afkast eller indbetalinger beskattes når børneopsparingen skal udbetales.

Samtidig er en børneopsparing en rigtig god hjælp, når barnet flytter hjemmefra, skal studere eller videre i livet. Så kan pengene på børneopsparingen hjælpe til med de fleste udgifter.

Traditionel børneopsparing

De fleste forældre vælger en traditionel opsparing, hvor man indsætter kontante beløb på en opsparingskonto, som så forrentes med en oftest rimelig god rente i forhold til mange andre opsparingsformer. Det skyldes at de penge der indskydes er bundet i 7 år. Samtidig kan man på en traditionel børneopsparing maksimalt indbetale 3.000 kr årligt, eller 36.000 kr ialt. Afkastet på en børneopsparing ligger på 2-4 % årligt.

[toggle title_open=”Luk info” title_closed=”Værd at vide om børneopsparing” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Værd at vide om børneopsparing” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]

  • Der kan indsættes op til 3.000 årligt – eller 36.000 ialt
  • Børneopsparingen skal være bundet i mindst 7 år
  • Den skal oprettes inden barnet fylder 14 år
  • Børneopsparingen skal udbetales mellem barnets 14. og 21. år.
  • Du kan frit flytte en børneopsparing mellem banker. Bemærk dog, at det kan koste et gebyr

[/toggle]

Denne opsparingsform er klart den nemmeste at administrere. Det er blot at indsætte pengene, og så kører resten på autopilot.

Børneopsparing i obligationer

Et alternativ til den traditionelle børneopsparing kan være at tilknytte et værdipapirdepot til børneopsparingen, og så i stedet investere pengene i obligationer. Hidtil har det givet et bedre afkast end den kontante opsparing.

Dog har blandt andet Nordea på det seneste anbefalet, at man i stedet sætter pengene ind på en opsparingskonto – Det skyldes at renten på obligationerne for tiden er historisk lav, så pengene er bedre investeret ved at indsætte dem kontant. Indtil for nylig har man kunnet opnå et afkast på 4-5 % ved investering i obligationer.

Det er selvfølgelig vigtigt at vælge statsgaranterede obligationer, da disse er sikre investeringer. Samtidig kan man sikre sig mod kursrisikoen ved at vælge obligationer der udløber, eksempelvis når barnet fylder 18 eller 21 år.

Aktier som børneopsparing

At sætte børneopsparingen i aktier må anses for en temmelig risikabel investering. På aktierne er der naturligvis de største chancer for gevinst, men samtidig er der også den største risiko. En virksomhed kan jo gå konkurs, eller være ramt af faldende kurser, og så er pengene tabt. Derfor kan det normalt ikke anbefales at investere børneopsparingen i aktier.

Dog er der nogle, som vælger at sætte en mindre del af opsparingen i aktier, mens hovedparten så står kontant eller i obligationer. Derved kombinerer man som ved al anden investering risikoen. Samtidig kan barnet få et indblik i økonomi og investering, hvis det får inddrages i sin børneopsparing.

Typisk giver aktier et afkast på 5-10%.

Hvem må indbetale til en børneopsparing

Det er forældre og bedsteforældre der har ret til at oprette en opsparing til barnet. Dog kan andre i familien indbetale til børneopsparingen, således at eksempelvis pengegaver kan indsættes på opsparingen. Et barn kan kun have én børneopsparing. Oprettes der flere, vil det kun være den første der er fritaget for skat, mens der skal betales skat af afkastet på den eller de andre.

– og husk så at tage en snak med barnet når børneopsparingen skal udbetales, så den bliver brugt fornuftigt.

Nordea anbefaler ikke investering i obligationer

Af

En af Danmarks største banker, Nordea, har ændret radikal holdning når det gælder rådgivning af privatinvestorer. Hvor anbefalingen hidtil har været, at det er sund fornuft at investere i obligationer, er anbefalingen nu, at man i stedet indsætter kontanter på en opsparingskonto.

Grunden til, at Nordea dropper obligationer, er at den rekordlave rente betyder, at man kan risikere at tabe penge på sin investering. Derfor anbefaler Nordea nu i stedet at man sætter pengene ind på en bankkonto. Hvis man indsætter penge på en Fastkonto i Nordea, vil den kunne forrentes med op til 2,75%, afhængigt af, hvor lang tid man binder pengene på kontoen. Renten på en 10-årig statsobligation er på rekordlave 1%, og det betyder at Nordea ikke kan leve op til afkastgarantien.

Obligationerne har ellers hidtil været regnet for en sikker investering, som har henvendt sig til de investorer, der ikke ønsker at løbe en risiko. Men det ser ud til at være fortid nu, hvorfor Nordea mener, at det er sikrere at putte pengene ind på en opsparingskonto. Alternativt kan man selvfølgelig også investere i nogle af de mere fysiske ting, som guld og sølv.