Gældssanering

Gældssanering er en ordning, hvor du kan søge hos domstolene om at få slettet din gæld, eller i mere almindelige tilfælde få den nedsat til et beløb, som du er i stand til at afdrage på.

Hvis gælden bliver nedsat, vil skifteretten beslutte, hvor meget der kan blive eftergivet, og en afdragsordning, som strækker sig over 3-7 år, vil træde i kraft, hvorefter du er gældfri.

Det er kun personer, der kan få gældssanering – ikke selskaber.

Hvad er kravene for gældssanering?

Der er ikke fastsatte grænser for, hvor stor din gæld skal være, før den kan blive eftergivet, da der skal tages hensyn til mange forhold som blandt andet alder, uddannelse, husstandens størrelse og husstandens samlede indkomst efter skat.

Der er dog visse krav, som generelt skal være i orden:

  1. Gælden skal som regel mindst være tyve gange så stor som husstandens samlede indkomst hver måned. Gælden skal dermed være så stor, at den ikke kan afbetales ved en livsstilændring.
  2. Du skal have en stabil indkomst, så der er garanti for, at du kan overholde afdragsordningen.
  3. Du skal have været fornuftig med din økonomi. Det vil sige, at du ikke har stiftet ny gæld og afbetalt dine lån, når du kunne.
  4. En gældssanering vil føre til en varig forbedring i dine økonomiske forhold.

Der skal dog gøres opmærksom på, at selvom du overholder førnævnte krav, er du langt fra sikker på at blive godkendt. På landsplan bliver cirka 2/3 af alle ansøgninger afvist.

Hvordan opnår man gældssanering?

For at få gældssanering skal du indgive et udfylde ansøgningsskema, som skal afleveres eller sendes til stifteretten i din retskreds.

Ansøgningsskemaet skal indeholde:

  1. Oplysninger om alle indtægter inklusiv offentlige ydelser.
  2. En liste over de aktiver dig og din ægtefælle eller sammenlever ejer.
  3. En liste over de passiver dig og din ægtefælle eller sammenlever skylder.

Det er yderst vigtig at være grundig med ansøgningen, da skifteretten har ret til at afvise din ansøgning, hvis den er mangelfuld.  Hvis din ansøgning er korrekte udfyldt, vil du blive indkaldt til et møde i skifteretten, hvor din sag vil blive gennemgået. De vil dernæst vurdere, om der er basis for at indlede gældssanering.

Når der startes en sag op om gældssanering, vil skifteretten udpege en advokat, som skal stå for det praktiske arbejde med at udvikle et forslag til gældssanering.

Advokaten eller medhjælperen, som skifteretten udpeger, skal ikke betales af dig, men derimod statskassen. Dog skal du selv betale, hvis du benytter dig af enten egen advokat, revisor eller anden type af rådgiver.

Hvad sker der hvis jeg får gældssanering?

Når du har fået gældssanering, skal du afdrage resten af din gæld over en årsrække – typisk 5 år.

Hver måned i de 5 år vil du få et rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbets størrelse er bestemt af justitsministeriet og ændres hvert år, da det fastsættes ud fra kontanthjælpsniveauet.

  • Rådighedsbeløbet i 2013 for enlige er 5740 kr.
  • Rådighedsbeløbet for et ægtepar eller et sammenlevende par i 2013 er 9740 kr.
  • Hertil kommer et tillæg i rådighedsbeløbet, hvis du har børn. Dette beløb er bestemt af børnenes alder.

Gældssanering er dermed ikke udelukkende en gave. Du vil få en stram økonomi, som skal overholdes i mindst 3 år. Du skal altså også selv yde et offer, men det kan være vejen til at få en forbedret økonomi.

Aktuelle satser for børnebidrag 2013

Børnepenge udbetales 4 gange årligt. De aktuelle satser gældende for 2013 kan du se i boksen herunder. Bemærk at der ved 15-17 årige foretages månedlig udbetaling, hvor øvrige udbetales hvert kvartal.

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se aktuelle satser” hide=”no” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Se aktuelle satser” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]

Her kan du se satser for børnepenge i 2013:

  • 0 – 2 år: 4.299,-
  • 3 – 6 år: 3.402,-
  • 7 – 14 år: 2.679,-
  • 15 – 17 år: 893 (pr. måned)

[/toggle]

Du kan læse mere om børnepenge her. Børnebidrag udbetales 4 gange årligti januar, april, juli og oktober. Se alle datoer her.

Skattereform vedtaget

I dag blev den meget omdiskuterede skattereform vedtaget i folketingen. Skattereformen medfører blandt andet ændringer i børnechecken – Så de højstlønnede ikke længere får udbetalt børnechecken.

Skattereformen letter skatten på arbejde med omkring 14 milliarder frem til 2022. Det sker blandt andet ved at hæve topskattegrænsen med 57.900 kr, så du skal tjene 467.000 kr når skattereformen er fuldt indfaset.

Det betyder, at 250.000 færre danskere skal betale topskat. Det viser beregninger fra regeringen, som har set på konsekvenser af skattereformen.

En anden væsentlig ændring er, at overførselsindkomster som eksempelvis kontanthjælp ikke længere øges med lønudviklingen – Men i stedet med prisudviklingen, som er væsentlig lavere end den lønudvikling der er i samfundet. Det vil ifølge finansministeriets beregninger øge uligheden i samfundet.

Finanslovforslag 2012 i hovedtræk

I 2013 forventer regeringen et underskud på de offentlige finanser på 36,5 mia. kr – Det er en halvering i forhold til 2012, og samtidig forventes en fordobling af den økonomiske vækst fra 0,9% i 2012 til 1,7% i 2013.

Det kom frem på regeringens pressemøde i dag, hvor finanslovsforslag til ny finanslov for 2013 blev fremlagt. Herunder kan du se væsentlige punkter i finanslovsforslaget:

Vækst og beskæftigelse

Regeringen har en forventning om, at 158.000 danskere i gennemsnit vil være ledige til næste år. Det er 6.000 ledige mere end hidtil forventet.

For at skabe mere vækst og flere arbejdspladser er nogle af de væsentligste udgifter i det nye finanslovsforslag offentlige investeringer og store anlægsopgaver.

Blandt andet vil regeringen afsætte 3,9 milliarder kroner til at bygge en ny Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster. Pengene til dette byggeri skal komme fra Infrastrukturfonden. I Finansslovsforslaget er også afsat 6,5 mia. kr til byggeri og investering i unversiteterne.

En anden væsentlig anlægsopgave bliver klimatilpasning, idet regeringen i samarbejde med kommunerne vil bruge 2,5 mia. kr på blandt andet spildevandsområdet.

Erhvervsinvesteringer: Ved at reducere virksomheders investeringsomkostninger skal private investeringer øges med 15-20 mia. i 2012 og 2013.

Infrastruktur og offentlig transport

Billigere bus og tog: 300 mio. kroner årligt skal sikre, at der kan skabes takstnedsættelser uden for myldretiden.

Jernbanen til Esbjerg skal gøres elektrisk, og der skal etablere dobbeltsport mellem Vamdrup og Vojens. Samtidig skal Metroen have en afgrening til Nordhavn.

Bedre vilkår for unge og ledige

Der skal afsættes 645 mio. kroner til bekæmpelse af arbejdsløshed blandt unge i årene frem til 2016.

Samtidig skal der mere uddannelse til ledige, og igangsættes en målrettet indsats for dagpengemodtagere, som risikerer at ryge id af ordningen. Til det afsættes 300 mio. kroner i 2013.

Uddannelse:

Der bliver afsat 2,9 mia. ekstra til uddannelse og SU på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Samtidig skal en øget bevilling på 500 mio. kr til erhvervsuddannelserne sikre, at en række bevillinger på området fastholdes.

Der har hidtil været et midlertidigt løft af taxamtre på samfundsvidenskab og humaniora. Disse bliver videreført med en bevilling på 250 millioner kroner.

Forskning og udvikling:

Med det nye finanslovsforslag er der afsat mange penge til forskning. Det samlede forskningsbudget bliver nemlig hævet til 20,2 milliarder kr i 2013.

Velfærd og socialområdet:

Finanslovsforslaget medfører, at regionerne kan hæve deres driftsudgifter med en milliard kr. Heraf går de 200 mio. kroner til psykiatriområdet.

Kommunerne får 500 millioner kr til bedre normeringer i dagtilbud, og 300 mio. til at øge indsatsen overfor kronisk syge samt nedslidte ældre

Investeringer i grøn energi

Fra 2013 til 2016 bliver der afsat 2,7 mia. kr til grønne investeringer i den danske energisektor. Det er blandt andet øgede investeringer i solenergi og vindmøller.

Samtidig får forskning i fremtidens energi tilført 596 millioner kroner til næste år med det nye finanslovsforslag.

Så meget er OL medaljerne værd

Hvis den olympiske guldmedalje var lavet af ægte guld, ville den være en mindre formue værd.

Se værdier for OL medaljer

Værdier for OL medaljer:

  • OL Guldmedalje: 3.900 DKK
  • OL Sølvmedalje: 2.000 DKK
  • OL Bronzemedalje: 30 DKK

Vægt på Guldmedalje og prisen hvis det var ægte guld.

Dette års medaljer vejer mellem 375 og 400 gram. De er de største og tungeste medaljer i den nyere olympiske historie. Hvis guldmedaljerne indeholdt 400 gram rent  finguld, ville hver medalje være næsten 130.000 kr værd (beregnet ved en spotguldpris på 315 kr/g).

Men det er næsten 100 år siden, at de Olympiske Lege gav massive guldmedaljer til sejrende atleter. Nu består en olympisk guldmedalje blot af 1,34% guld og 92,5% sølv, resten af guldmedaljen er kobber.

Sølvmedaljerne lever lidt bedre op til deres navn, de indeholder nemlig 92,5% sølv og resten kobber. Bronzemedaljerne består af 97% kobber, 2,5% zink og 0,5% tin.

Så hvor meget er disse medaljer værd? Ved lidt simple regnestykker kan det beregnes, at guldmedaljerne har en metalværdi på omkring 3.900 kr. Sølvmedaljerne er omkring 2.000 kr værd, mens en bronzemedalje altså ikke skal vindes for metallets værdi – For det har kun en metalværdi på omkring 15 kr.

Det meste af det ædelmetal, der anvendes i dette års medaljer kommer fra USA. Metallet er leveret af mineselskabet RIo Tinto, og hovedparten kommer fra Kennecott kobberminen i Utah, mens resten kommer fra Oyu Tolgoi minen i Mongoliet. Der er brugt mere end 8 ton metal til de olympiske medaljer. Medaljerne er iøvrigt de største nogensinde uddelt, med deres 85 mm i diameter og en tykkelse på 7mm..

Medaljerne er fremstillet hos The Royal Mint i Wales, som har fremstillet 2.300 medaljer ialt.

En medalje udløser kontant bonus

Da banerytteren Lasse Norman Hansen vandt guldmedalje i omnium, udløste det samtidig en kontant bonus fra Team Danmark til den unge banerytter.

Når danske atleter vinder medaljer, udbetales der nemlig en bonus til atleten.

  • OL-Guld: 100.000 kr
  • OL-Sølv: 50.000 kr
  • OL-Bronze: 35.000 kr

Hvis et hold vinder en medalje, uddeles bonus til alle på holdet – Havde det danske herrelandshold i håndbold eksempelvis vundet guld, ville hver spiller have fået udbetalt 100.000 kr. Men det gjorde de som bekendt ikke.

Hvad koster nye bryster?

Antallet af danske kvinder, der får lavet brystforstørrende operationer er i kraftig fremmarch. Hvor der for 10 år siden var omkring 100 kvinder der fik indsat implantater, var talet i 2011 vokset til knap 2000 brystforstørrende operationer.

Se hvor du kan låne til nye bryster

En af grundene til at det er blevet mere normalt, er formentlig at det ikke længere er tabu at få lavet større bryster – Det er ikke længere forbeholdt pornostjerner og skuespillere, men er noget alle får lavet. Der er endda begyndt at dukke “støt mine bryster” sider op, hvor primært unge piger beder andre donere penge, så de kan få lavet større bryster.

Det er dog ikke kun større bryster der er på danske kvinders ønskeliste. Brystløft er også meget efterspurgt – Primært af kvinder der har født, og som derfor har mistet fylde og form på brysterne. Af og til kombineres et brystløft med implantater.

Priseksempler på brystforstørrende operationer

Vil du have lavet større bryster, kan du finde en lang række klinikker, som udfører disse og mange andre kosmetiske indgreb.I tabellen herunder har vi indsamlet et lille antal priser fra danske plastikkirurgiske klinikker.

Brystforstørrende operationer:

  • Privathospitalet Hamlet: Priser er ikke online mere, Ring selv for at få oplyst priser.
  • Privathospitalet Nygart: Priser er ikke online mere, Ring selv for at få oplyst priser.
  • Plastikkirurgisk, Aarhus: Priser er ikke online mere, Ring selv for at få oplyst priser.

Brystløft:

  • Privathospitalet Hamlet: Priser er ikke online mere, Ring selv for at få oplyst priser.
  • Privathospitalet Nygart: Priser er ikke online mere, Ring selv for at få oplyst priser.
  • Plastikkirurgisk, Aarhus: Priser er ikke online mere, Ring selv for at få oplyst priser.

Ovenstående priser gælder ved enten brystforstørrende operation eller brystløft. Ønsker du både større bryster og brystløft ligger priserne typisk fra 40.000 og opefter. Se mere om finansiering af brystforstørrende operationer.

Hvordan foregår operationen?

Der er stor forskel på, hvordan selve indgrebet foregår. Derfor bør du forhøre dig hos den enkelte klinik, som kan rådgive dig om den bedste løsning for dig.

Typisk foregår en brystforstørrende operation i fuld bedøvelse, og med en halv til en hel dags indlæggelse.