
I dag blev den meget omdiskuterede skattereform vedtaget i folketingen. Skattereformen medfører blandt andet ændringer i børnechecken – Så de højstlønnede ikke længere får udbetalt børnechecken.
Skattereformen letter skatten på arbejde med omkring 14 milliarder frem til 2022. Det sker blandt andet ved at hæve topskattegrænsen med 57.900 kr, så du skal tjene 467.000 kr når skattereformen er fuldt indfaset.
Det betyder, at 250.000 færre danskere skal betale topskat. Det viser beregninger fra regeringen, som har set på konsekvenser af skattereformen.
En anden væsentlig ændring er, at overførselsindkomster som eksempelvis kontanthjælp ikke længere øges med lønudviklingen – Men i stedet med prisudviklingen, som er væsentlig lavere end den lønudvikling der er i samfundet. Det vil ifølge finansministeriets beregninger øge uligheden i samfundet.