Hvad kan man give i fryns – Få 10 helt skattefri goder

Hvad kan man give i fryns – Få 10 helt skattefri goder

Har du styr på hvad man kan få som fryns på dit arbejde og om det er skattefrit. Vi giver nu en lille overblik på hvad du har mulighed for at få. Så du er klar til lønforhandlinger med din chef.

Læs mere Hvad kan man give i fryns – Få 10 helt skattefri goder

Fradrag på fagforening

Fradrag på fagforening – HUSK at få dit fradrag på fagforenings kontingenter!

I 2018 er fradrag 6.000 kr. for fagforeningskontigenter

Tjek 2018 fradrag.

Det første du skal gøre er at tjekke om du har fået fradrag for 2017 på 6.000 kr. i fagforenings kontingent.
(Bemærk: Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder A-kasse, efterløn og fleksydelsesordning.)

Log ind på skat.dk og tjek rubrik 50. Beløbet for 2017 og 2018 er det samme.

Tjek 2018 fradrag.

Det næste du skal gøre er at tjekke det fradrag for 2018.
I rubrik 50 på forskudsopgørelsen kan du se hvad du er sat til. Hvis du retter nu får du dit fradrag nu, du kan dog også vente til 2019 også få penge tilbage i skat. Jeg anbefaler dog at du gør det nu, hvor du husker det. Så er du sikker på at få dit fradrag.

 

Du skal dog kigge på hvad du betaler i fagforenings kontingenter. Hvis du f.eks. betaler 4.000 kr. i fagforenings kontingent, så kan du kun fratrække 4.000 kr. og det er uden A-kasse og bidrag. Der er ikke noget loft over fradrag på A-kasse!

Det kan godt være at du betaler 892 kr til din fagforening, men dette beløb indeholder flere ting.

F.eks. 467 kr. i A-kasse og resten i fagforening.

Så har du i dette eks. Fradrag for 5604,- i rubrik 52(ingen maks) Og 5100,- i rubrik 50 (maks. 6.000 kr)

 

Du kan læse meget mere på skat.dk

 

Nu kan du køre privat i gulpladebilen

Fra nytår er det blevet muligt at køre privat i firmabiler indregistreret på gule plader. Det har ellers hidtil udløst både kæmpe bøder, samt at registreringsafgift og moms skulle betales på den pågældende firmabil.

Men fra i dag er det muligt at købe dagsbeviser til gulpladebiler, således at håndværkere og ansatte helt lovligt kan anvende momsfritagede gulpladebiler til private formål. Et dagsbevis vil koste 225 kr, og giver mulighed for at anvende en gulpladebil op til 20 gange årligt.

Hos Håndværksrådet hilser man de nye dagsbeviser velkomne. Det gør det meget simplere at overskue reglerne, og letter hverdagen for mange selvstændige håndværksmestre og erhvervsdrivende.

[box type=”info”]

Følgende regler vil være gældende ved køb af dagsbeviser til gulpladebiler:

  • Der kan maksimalt købes 20 dagsbeviser årligt.
  • Beviset skal medbringes i bilen, og købes på forhånd
  • Hvis virksomheden betaler dagsbeviset for medarbejderen skal denne beskattes af 225 kr pr. dag
  • Virksomheden kan fratrække driftsudgifter for de dage, hvor der anvendes dagsbeviser til gulpladebiler.

[/box]

 

Sådan køber du dagsbeviser til gulpladebilen:

Dagsbeviser sælges via Skats tastselv. Brug nedenstående fremgangsmåde:

  1. Log på Tastselv med NemID
  2. Vælg motorregistret
  3. Klik på Dagsbevis
  4. Udfyld felter.

Husk at dagsbeviser til gulpladebiler skal købes senest en time inden bilen skal anvendes, og du kan tidligst købe dit dagsbevis 45 dage inden du skal bruge bilen.

Skattereform vedtaget

I dag blev den meget omdiskuterede skattereform vedtaget i folketingen. Skattereformen medfører blandt andet ændringer i børnechecken – Så de højstlønnede ikke længere får udbetalt børnechecken.

Skattereformen letter skatten på arbejde med omkring 14 milliarder frem til 2022. Det sker blandt andet ved at hæve topskattegrænsen med 57.900 kr, så du skal tjene 467.000 kr når skattereformen er fuldt indfaset.

Det betyder, at 250.000 færre danskere skal betale topskat. Det viser beregninger fra regeringen, som har set på konsekvenser af skattereformen.

En anden væsentlig ændring er, at overførselsindkomster som eksempelvis kontanthjælp ikke længere øges med lønudviklingen – Men i stedet med prisudviklingen, som er væsentlig lavere end den lønudvikling der er i samfundet. Det vil ifølge finansministeriets beregninger øge uligheden i samfundet.

Finanslovforslag 2012 i hovedtræk

I 2013 forventer regeringen et underskud på de offentlige finanser på 36,5 mia. kr – Det er en halvering i forhold til 2012, og samtidig forventes en fordobling af den økonomiske vækst fra 0,9% i 2012 til 1,7% i 2013.

Det kom frem på regeringens pressemøde i dag, hvor finanslovsforslag til ny finanslov for 2013 blev fremlagt. Herunder kan du se væsentlige punkter i finanslovsforslaget:

Vækst og beskæftigelse

Regeringen har en forventning om, at 158.000 danskere i gennemsnit vil være ledige til næste år. Det er 6.000 ledige mere end hidtil forventet.

For at skabe mere vækst og flere arbejdspladser er nogle af de væsentligste udgifter i det nye finanslovsforslag offentlige investeringer og store anlægsopgaver.

Blandt andet vil regeringen afsætte 3,9 milliarder kroner til at bygge en ny Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster. Pengene til dette byggeri skal komme fra Infrastrukturfonden. I Finansslovsforslaget er også afsat 6,5 mia. kr til byggeri og investering i unversiteterne.

En anden væsentlig anlægsopgave bliver klimatilpasning, idet regeringen i samarbejde med kommunerne vil bruge 2,5 mia. kr på blandt andet spildevandsområdet.

Erhvervsinvesteringer: Ved at reducere virksomheders investeringsomkostninger skal private investeringer øges med 15-20 mia. i 2012 og 2013.

Infrastruktur og offentlig transport

Billigere bus og tog: 300 mio. kroner årligt skal sikre, at der kan skabes takstnedsættelser uden for myldretiden.

Jernbanen til Esbjerg skal gøres elektrisk, og der skal etablere dobbeltsport mellem Vamdrup og Vojens. Samtidig skal Metroen have en afgrening til Nordhavn.

Bedre vilkår for unge og ledige

Der skal afsættes 645 mio. kroner til bekæmpelse af arbejdsløshed blandt unge i årene frem til 2016.

Samtidig skal der mere uddannelse til ledige, og igangsættes en målrettet indsats for dagpengemodtagere, som risikerer at ryge id af ordningen. Til det afsættes 300 mio. kroner i 2013.

Uddannelse:

Der bliver afsat 2,9 mia. ekstra til uddannelse og SU på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Samtidig skal en øget bevilling på 500 mio. kr til erhvervsuddannelserne sikre, at en række bevillinger på området fastholdes.

Der har hidtil været et midlertidigt løft af taxamtre på samfundsvidenskab og humaniora. Disse bliver videreført med en bevilling på 250 millioner kroner.

Forskning og udvikling:

Med det nye finanslovsforslag er der afsat mange penge til forskning. Det samlede forskningsbudget bliver nemlig hævet til 20,2 milliarder kr i 2013.

Velfærd og socialområdet:

Finanslovsforslaget medfører, at regionerne kan hæve deres driftsudgifter med en milliard kr. Heraf går de 200 mio. kroner til psykiatriområdet.

Kommunerne får 500 millioner kr til bedre normeringer i dagtilbud, og 300 mio. til at øge indsatsen overfor kronisk syge samt nedslidte ældre

Investeringer i grøn energi

Fra 2013 til 2016 bliver der afsat 2,7 mia. kr til grønne investeringer i den danske energisektor. Det er blandt andet øgede investeringer i solenergi og vindmøller.

Samtidig får forskning i fremtidens energi tilført 596 millioner kroner til næste år med det nye finanslovsforslag.

Beregn skattereform 2012

Vil du vide hvad skattereformen betyder for dig og din økonomi? Herunder har vi linket til et regneark, som du kan bruge til at beregne følgerne af skattereform 2012.

Brug af beregn skattereform kræver, at du har installeret Excel på din pc. Har du ikke det, kan du desværre ikke beregne skatteforlig 2012. Beregneren bliver løbende opdateret, efterhånden som indholdet af skattereformen bliver kendt, derfor vil du opleve at tallene kan variere fra gang til gang. Det anbefales derfor også, at du henter regnearket på ny, hver gang du vil lave en beregning.

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Klik her for at beregne” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Klik for at beregne skattereform 2012″ read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]
Beregn skattereform (kræver Excel)

[/toggle]

Skattereformen indeholder skattelettelser for tilsammen 7 mia. kroner, og ligeledes besparelser for yderligere 2 mia., som skal bruges til at øge det offentlige forbrug, for derved at øge beskæftigelsen ved offentlige investeringer og anlægsarbejder.

Oprindeligt var der lagt op til et samarbejde med enhedslisten, men i 11. time indgik regeringen i stedet en aftale med Venstre og Konservative. Det betyder at nogen af de ændringer der havde enhedslistens fingeraftryk ikke bliver til noget. Enhedslisten ville blandt andet ikke være med til, at overførselsindkomster ikke hæves i samme takt som det generelle lønniveau. Det betyder at personer på overførselsindkomst, kontanthjælp og lignende kan se frem til, at de har mindre til rådighed når skatteforlig 2012 er endeligt indført. Er du på overførselsindkomst kan du se det endelige resultat af skattereformen i ovenstående beregner.

Børnechecken beskæres for de rigeste

Der er også lagt op til, at de rigeste får mindre udbetalt i børnepenge. Tjener man mere end 760.000 årligt vil man ikke længere få udbetalt børnecheck. Bemærk at ændringen gælder pr. person – og altså ikke pr. husstand. Hvis den ene part tjener over 760.000, og den anden part ikke har indkomst, eksempelvis fordi han er hjemmegående, vil det betyde en forringelse af børnechecken. Du kan se konsekvenserne af dette i ovenstående beregner.

Der var også lagt op til en forringelse af folkepensionen, da folkepensionens grundbelæg skulle beskæres for de rigeste. Disse ændringer er helt droppet efter det nye skatteforlig med Venstre og Konservative.

 

Fra rød til blå skattereform

Regeringen havde egentlig lagt op til et samarbejde med enhedslisten om skattereform 2012 – Men indgik i stedet en aftale med Venstre og Konservative, som betyder at en del væsentlige elementer i skattereformen bliver ændret.

Rent praktisk betyder den nye plan for skattereform, at det bedre kan betale sig at være i arbejde, da de skattelettelser der kommer primært vil komme folk i beskæftigelse til gode. Taberne bliver i høj grad personer på overførselsindkomst, som vil opleve at deres indkomst ikke stiger med samme procent som tidligere. Det betyder at de vil opleve en nedsat købekraft, da indkomsten ikke stiger i samme takt som inflationen.

Sammenligning af rød og blå skattereform

Finansielt.dk har kigget lidt nærmere på, hvad hovedelementerne i den gamle og den nye skattereform er.

  • Forhøjelse af topskattegrænsen: Oprindeligt skulle den hæves med ca. 45.000 kr. Nu bliver den hævet med knap 60.000 kr – Det betyder at færre skal betale topskat.
  • Fjernelse af børnechecken for højstlønnede: I det oprindelige udspil var der lagt op til at børnechecken blev fjernet for de højstlønnede. Den del af aftalen ændres der ikke ved, så den bortfalder hvis du tjener mere end 760.000 om året.
  • Sænkelse af folkepension: I den oprindelige skattereform skulle folkepensionen sænkes med 13.600 kr. Det er nu taget ud af aftalen.
  • Nedsættelse af rentefradrag for boligejere: Egentlig skulle der have været mindre fradrag for renter til boliglån. Det er bortfaldet i den nye aftale.
  • Regulering af overførselsindkomster: I aftalen med Enhedslisten skulle overførselsindkomsterne ikke reguleres – Nu bliver der færre penge til folk på kontanthjælp og andre overførselsindkomster.
  • Udvidelse af beskæftigelsesfradraget: Beskæftigelsesfradraget hæves fra 5,6 til 10,65%. I aftalen med EL var lagt op til en hævelse til 9,65%.
  • Bortfald af sukker og chokoladeafgifter: I den oprindelige aftale skulle sukker og chokoladeafgifterne afskaffes. Nu bliver de i stedet udvidet.

Hvad betyder skattereformen så

Helt reelt byder skattereform 2012 på næsten 7 milliarder kroner i skattelettelser. Finansministeriet har regnet lidt på konsekvenserne:

– En enlig folkepensionist, som bor i ejerbolig, vil have 2.300 kr mere om året, når skattereform er fuldt indført.

– Er du enlig lønmodtager, og bor du i lejebolig, så vil du have 3.550 kr mere om året hvis du har en lønindkomst på 300.000 kr.

– Er du enlig lønmodtager med en lønindkomst på 195.000 kr årligt, og får du kontanthjælp i halvdelen af året, skal du af med penge. Du vil i alt få 1.200 kr mindre til rådighed om året. Partierne bag aftalen begrunder dette med, at flere skal motiveres til at tage et arbejde.

– Dem der får mest ud af skattereformen er et par, med to børn, renteudgifter på 131.000 kr årligt samt en indkomst på 530.000 kr hver. Denne familietype kan se frem til at have 24.000 mere i rådighedsbeløb om året.

– De højest lønnede skal dog forvente at skulle af med penge som følge af skatteaftalen. Har I en samlet indkomst på 2,6 mio. kr og to børn kan I forvente at der bliver 670 kr mindre at gøre godt med hvert år når skattereformen er endeligt indført.