Børnepenge – Så meget får du i 2013

Børnepenge, børnecheck eller børne- og ungeydelse. Alt sammen navne for den samme offentlige ydelse, som udbetales til alle børnefamilier 4 gange årligt.

Børne- og ungeydelse hed tidligere børnefamilieydelse, men har i folkemunde hele tiden heddet børnepenge. Formålet med børnepenge er, at hjælpe med nogle af de udgifter man har som børnefamilie. Børnepengene er uafhængigt af indtjening, dog er der i den nyeste skattereform lagt op til, at der ikke udbetales børnepenge, hvis man tjener over 760.000 årligt.

[box type=”info” style=”rounded”]Se også: Køb nu, og betal når du får børnepenge[/box]

Hvem er berettiget til børnepenge

Børnepenge udbetales til forældrene til børn mellem 0 og 17 år. De udbetales første gang i kvartalet efter at barnet er født, og sidste gang i kvartalet hvor den unge fylder 18 år.

For at være berettiget til børnepenge skal man normalt bo i Danmark, og mindst den ene af forældrene skal være fuldt skattepligtig i landet – I praksis betyder det at man skal bo i Danmark for at modtage børnecheck. Barnet må heller ikke være anbragt uden for hjemmet, eller på anden måde forsørget af det offentlige.

Børnepenge udbetales automatisk til barnets mor. Du skal derfor ikke ansøge om børnepenge, med mindre det er en anden end barnets forældre der skal have pengene udbetalt,

Hvor meget får man i børnepenge?

Beløbet der udbetales i børnepenge er afhængigt af barnets alder.

[button link=”http://www.finansielt.dk/aktuelle-satser-for-bornebidrag-2013/” style=”info”]Se hvor meget du får udbetalt[/button]

Hvornår og hvor tit udbetales børnepenge?

Børnepenge bliver udbetalt 4 gange årligt. Hver gang på den 20. i måneden. Hvis den 20. er en lørdag eller søndag udbetales børnepengene på hverdagen inden. Datoerne er:

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se hvornår der udbetales børnepenge” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Se hvornår der udbetales børnepenge” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]

  • 20. januar
  • 20. april
  • 20. juli
  • 20. oktober

[/toggle]

Andre børnetilskud til forældre

Den normale børnecheck udbetales automatisk til alle børns forældre. Der er dog også en række andre børnetilskud, som du kan få, hvis du eller dit barn er i en særlig situation. I sådanne tilfælde udbetales børnetilskud ikke automatisk, og du skal selv søge om at modtage børnetilskud. Det drejer sig blandt andet om:

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se andre børnetilskud” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Se andre børnetilskud” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]

  • Børnetilskud til enlige forsørgere
  • Børnetilskud til studerende forældre
  • Børnetilskud ved adoption

Andre børnetilskud udbetales automatisk, og du skal derfor ikke søge om:

  • Flerbørnstilskud til tvillinger, trillinger osv. Udbetales til barn nr. 2.
  • Børnetilskud til pensionister
  • Særligt tilskud ved forældres død mv.

[/toggle]

Reglerne for børnetilskud kan være komplicerede. Derfor bør du altid kontakte det offentlige, hvis du har spørgsmål til børnetilskud. Du kan også læse mere på borger.dk

Regulering af børnecheck med skattereform 2012

Et led i regeringens skattereform, som forventes vedtaget i år, er at skære ned på udgifterne til børne- og ungeydelsen. Det sker ved at der ikke udbetales børnepenge, når en eller begge forældre tjener mere end 760.000 kr årligt.

Hvis kun den ene forælder tjener mere end 760.000 årligt vil børnechecken blive halveret, og tjener begge forældre mere end 760.000 årligt hver, vil der ikke blive udbetalt. Bemærk at det er en del af skattereformen, som endnu ikke er vedtaget. Det forventes at gælde fra nytår 2013.

 

Beregn skattereform 2012

Vil du vide hvad skattereformen betyder for dig og din økonomi? Herunder har vi linket til et regneark, som du kan bruge til at beregne følgerne af skattereform 2012.

Brug af beregn skattereform kræver, at du har installeret Excel på din pc. Har du ikke det, kan du desværre ikke beregne skatteforlig 2012. Beregneren bliver løbende opdateret, efterhånden som indholdet af skattereformen bliver kendt, derfor vil du opleve at tallene kan variere fra gang til gang. Det anbefales derfor også, at du henter regnearket på ny, hver gang du vil lave en beregning.

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Klik her for at beregne” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Klik for at beregne skattereform 2012″ read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]
Beregn skattereform (kræver Excel)

[/toggle]

Skattereformen indeholder skattelettelser for tilsammen 7 mia. kroner, og ligeledes besparelser for yderligere 2 mia., som skal bruges til at øge det offentlige forbrug, for derved at øge beskæftigelsen ved offentlige investeringer og anlægsarbejder.

Oprindeligt var der lagt op til et samarbejde med enhedslisten, men i 11. time indgik regeringen i stedet en aftale med Venstre og Konservative. Det betyder at nogen af de ændringer der havde enhedslistens fingeraftryk ikke bliver til noget. Enhedslisten ville blandt andet ikke være med til, at overførselsindkomster ikke hæves i samme takt som det generelle lønniveau. Det betyder at personer på overførselsindkomst, kontanthjælp og lignende kan se frem til, at de har mindre til rådighed når skatteforlig 2012 er endeligt indført. Er du på overførselsindkomst kan du se det endelige resultat af skattereformen i ovenstående beregner.

Børnechecken beskæres for de rigeste

Der er også lagt op til, at de rigeste får mindre udbetalt i børnepenge. Tjener man mere end 760.000 årligt vil man ikke længere få udbetalt børnecheck. Bemærk at ændringen gælder pr. person – og altså ikke pr. husstand. Hvis den ene part tjener over 760.000, og den anden part ikke har indkomst, eksempelvis fordi han er hjemmegående, vil det betyde en forringelse af børnechecken. Du kan se konsekvenserne af dette i ovenstående beregner.

Der var også lagt op til en forringelse af folkepensionen, da folkepensionens grundbelæg skulle beskæres for de rigeste. Disse ændringer er helt droppet efter det nye skatteforlig med Venstre og Konservative.

 

Få styr på privatøkonomien

At holde styr på den daglige privatøkonomi kan være sin sag for mange mennesker. For de fleste er det en balancegang at få indtægter og udgifter til at gå op i en højere enhed. Det vidner blandt andet tv-programmer som Luksusfælden på TV3 om. I Luksusfælden ser vi en lang række eksempler på mennesker, som totalt har mistet grebet i deres privatøkonomi, og som med lukkede øjne deltager i forbrugsfesten, selvom de egentlig ikke har råd.

Hvordan kan det så gå så galt, at man ligefrem ender i luksusfælden? Det handler i høj grad om at få overblik over økonomien, og det kan være svært nok for mange mennesker. Til hjælp for det, er det vigtigt at lægge et ordentligt budget, som kan hjælpe med at få overblikket. Har man et godt budget, kan man let se om indtægter og udgifter hænger sammen. Du kan læse mere om at lægge et budget her.

Sådan får du styr på dine penge.

Noget af det første du bør gøre, når du beslutter dig for at få styr på privatforbruget er, at finde ud af hvad du egentlig vil bruge dine penge på. Når du engang når så langt at du får et overskud på din private betalingsbalance kan du jo bruge pengene på noget du virkelig drømmer om.

Det kan være at du gerne vil på en drømmeferie, eller måske købe et hus frem for at leje? Det får du råd til, hvis du har styr på dine udgifter, men først skal du nå så langt.

Start med overblikket

Du skal starte med at finde ud af, hvad du har brugt dine penge på.
Find alle kontoudtog frem, og skriv udgifterne ned i et regneark.
Du skal også huske at medtage beløb der er brugt på indkøb, mad og den slags.
Det kan være noget af en opgave at få overblikket over alle dine udgifter, men det er nødvendigt for at kunne rydde op i dem.
Det er nemlig næste skridt i processen.

Grunden til at der ikke har været overskud er jo, at du har brugt flere penge end du tjener. Derfor er du nødt til at skære ned i udgifterne, og for at gøre det, er det jo vigtigt at du ved hvad du har brugt dine penge på.

Find steder at spare

Når du så har overblik over alle dine udgifter, skal du gennemgå dem én for én. Er der noget der kan undværes, eller måske kan gøres billigere? Har du et abonnement på fitness som du kun bruger en gang om måneden?
Så kan det måske være billigere at betale fra gang til gang, eller købe et klippekort.
Det kan også være, at du har et dyrt mobilabonnement, som du egentlig ikke har behov for.

Du skal også gå dine indkøbsvaner kritisk efter. Sørg for at bestemme på forhånd hvad du vil handle, så du ikke bliver offer for impulskøb, og handl gerne ind til en hele uge ad gangen, så kan du ofte spare penge, når du køber større mængder.
Så skal du naturligvis også undgå de dyre supermarkeder, og handle discount hvor det er muligt.
Du kan jo ofte få de samme produkter billigere ved at handle i eksempelvis Netto frem for SuperBest eller Irma.

I den her proces er du nødt til at være benhård. Du er nødt til at skære nogle udgifter væk, det er ikke nok bare at lægge et budget, der skal også handling til.

Har du styr på din gæld?

Når du har fået overblik over dine udgifter, skal du også have styr på din gæld. Gælden kan inddeles i to typer, nemlig kortfristet og langfristet gæld. Den kortfristede gæld er typisk dyre forbrugslån og kontokort, som er dyr, idet renter og omkostninger kan være tårnhøje. Er man først endt i en situation hvor der er underskud, vil det ofte være nemt at optage nye forbrugslån, og så sidder man godt og grundigt fast i luksusfælden.

Har du mange små lån? Kontakt din bank, og hør om ikke du kan få dem samlet til et enkelt. Så kan du ofte spare lidt

Sørg for at få overblik over din gæld. Har du meget klatgæld kan du måske få en aftale med din bank om et samlet lån, som kan indfri din gæld. Ellers gælder det simpelthen om at bruge hver en krone på at få betalt din gæld. Det er også vigtigt at du sørger for ikke at optage nogen som helst form for nye lån, indtil du har betalt din gamle gæld.

Spar op, det betaler sig

Så snart du har mulighed for det, bør du starte med at spare penge op. Hellere et lille månedligt beløb end slet ikke. Få oprettet en seperat konto til formålet, og sæt et beløb over hver måned.

Opsparingen skal du bruge til uforudsete udgifter, og når du så har opbygget en lille reserve kan du jo sagtens bruge din opsparing til eksempelvis en ferierejse – Det er da sjovere at have pengene, end at skulle låne til den hvert år?

Du behøver ikke starte med en opsparing på flere tusinde kroner. Har du ikke mere, kan nogle få hundrede kroner være det der redder dig, hvis du pludselig får en tandlægeregning, eller cyklen bliver stjålet.

Få hjælp til at få styr på pengene og privatøkonomien

Kan du ikke selv overskue at rette op på tingene? Så start med at tage en snak med din bank eller måske har du et familiemedlem som du kan betro dig til? Det kan ofte være det der skal til, hvis du vil have styr på privatøkonomien, og husk at din bank ofte vil være mere end interesseret i at hjælpe dig – Det koster jo ikke noget at spørge.