Få styr på økonomien i år

Er du typen der laver nytårsforsætter hvert år, blot for at finde den gamle liste frem nytårsaften og ændre årstallet til næste år? Så er det måske fordi du sætter dig for store mål. Hvis et af dine ønsker er at få en bedre økonomi får du her 6 gode tips til en bedre privatøkonomi næste år.

Det største problem for dine nytårsforsætters gennemførelse er formentlig, at du sætter for mange og for store mål. Har du som nytårsforsæt at få styr på din økonomi? Så skal du måske i stedet inddele det mål i flere delmål, så er chancen for succes meget større.

6 punkter til at få styr på din økonomi :

1: Få styr på dit nuværende forbrug. Ved du egentlig hvad dine penge går til? Hvis ikke, så skal du have fat i dit kontoudtog og gamle bon’er for de sidste par måneder. De faste udgifter skulle du gerne have nogenlunde styr på, men hvad med alt det løse? Få skrevet ned, hvad du har brugt penge på; mad, tøj, forlystelser, ferier osv.

2: Læg et budget. Næste skridt mod en sund økonomi i år – og resten af dit liv er, at du får styr på alle udgifter og indtægter. Det er nemmest at gøre i et budgetskema. Måske har din bank også mulighed for at du kan lægge et budget i netbanken? Husk nu at få alle indtægter og udgifter med – Ellers er budgettet intet værd.

3: Sørg for balance mellem indtægter og udgifter. Med dit budgetskema kan du nu se, om der er balance mellem dine indtægter og udgifter. Hvis der er underskud må du gennemgå dine udgifter, og se hvor du kan spare noget. Er der overskud? Så kan du vælge at øge afdrag på gæld, eller starte en opsparing.

4: Gennemgå dine udgifter. Er der abonnementer du ikke bruger? Hvad betaler du i rente på lån? Hvad med dit energiforbrug? Hvis der er noget du ikke bruger er det med at få det opsagt, der er ikke noget nemmere end bare at betale 200 kr om måneden for et mobilabonnement som du slet ikke bruger, eller et abonnement på et blad du ikke læser.

5: Læg en plan for din økonomi resten af året – og de næste. Hvad vil du gerne? Er der noget du gerne vil investere i, nedbringe gæld eller andet? Kun med  et fornuftigt budgetskema kan du se om dine drømme er mulige.

6: Overhold dit budget. Det absolut vigtigste råd er: Overhold dit budget. Hvis du har lavet et budget, og har eksempelvis 10.000 kr om måneden til forbrug, mad osv? Så skal du sørge for ikke at bruge en krone mere – Ellers ender du i en negativ spiral, hvor din gæld blot vil stige, og du vil ikke nå dit mål.

Kom i mål i år med din økonomi

Uanset hvad – Lad være med at lægge for store planer. Hvis ovenstående 6 punkter lyder overvældende, så er det bedre at starte med et enkelt. Har du ingen anelse om, hvad du bruger dine penge til? Så er det et rigtig godt sted at starte med at få det overblik. Alene ved at gennemgå dine gamle kvitteringer får du øjnene op for, hvor pengene forsvinder hen. Så er du allerede meget længere end du var sidste år.

Hav et rigtig godt nytår – og husk: Du er nøglen til din egen succes 😉

 

 

Lån til solceller

Hvor den eneste mulighed for at udnytte solens stråler hidtil har været et solvarmeanlæg, vinder solcelleanlæg mere og mere frem i de danske villakvarterer. Et solcelleanlæg kan nemlig være en rigtig god investering, som er betalt tilbage i løbet af få år, alt efter dit nuværende elforbrug.

Et solcelleanlæg producerer strøm, modsat solvarmeanlægget, som producerer varme. Fordelen er, at strømmen kan fordeles til andre forbrugere – Det kan solvarmen normalt ikke. Da produktionen også er højest i sommermånederne, hvor varmeforbruget er lavest, er det ikke altid en god løsning med et solvarmeanlæg. Solcelleanlægget derimod sender bare strømmen ud på elnettet hvis du ikke selv kan bruge det.

Rent praktisk sker der det, at hvis solcellernes elproduktion er større end husstandens forbrug, ja, så kører elmåleren simpelthen baglæns, og du får derved et mindre elforbrug.

Et solcelleanlæg kan nemt finansieres

Et solcelleanlæg til et typisk parcelhus koster omkring 100.000 kr. Det er flere penge end de fleste har stående, og derfor kan det ofte blive nødvendigt at låne til solceller. Men det er sjældent et problem, idet de fleste banker ser lån til solcelleanlæg som en god investering.

Inden du går ud og låner til solceller, vil det være en god ide, at du undersøger flere forskellige lånemuligheder. Som udgangspunkt er der følgende:

  • Lån til solcelleanlæg med et almindeligt banklån
  • Lån til solceller med et realkreditlån
  • Eller finansiering af solceller gennem elselskab eller leverandør

Lån til solceller i banken

Som nævnt er det ofte ikke noget problem at låne til solceller i banken, så længe du blot har en sund økonomi. Bankerne ser nemlig solcelleanlæg som en sund investering.

Har du friværdi i huset? Så vil et realkreditlån oftest være den billigste løsning

Inden du låner bør du dog få lavet en beregning, for at se om udgifterne til renter på banklånet opvejes af besparelsen på el. Nogle banklån er nemlig lidt dyre, og så kan det måske ikke betale sig.

Lån gennem realkredit

Det kan ofte også være en mulighed at låne til solceller gennem dit realkreditinstitut. Så har du også fordelen af en lav rente. Enten kan lånet laves som et separat lån, eller det kan blive tillagt dit nuværende. Det kræver dog at der er friværdi i huset, og måske skal der en ny vurdering til, hvor der også tages højde for det nye solcelleanlæg. Det vil nemlig have en positiv effekt på husets vurdering, og dermed hvor meget du kan låne til solceller.

Finansiering gennem leverandøren

Endelig er det også tit muligt at få finansieret solcelleanlægget gennem leverandøren. Hvad enten det er et elselskab eller en privat leverandør, kan du ofte få en billig finansiering herigennem. Kontakt dit lokale elselskab for at høre nærmere om mulighederne for at låne til solceller gennem dem.

Hvad er tilbagebetalingstiden på solceller?

En vigtig faktor når man skal investere i solceller, er tilbagebetalingstiden. Altså den tid det tager, før besparelsen har betalt for investeringen. Ved dagens elpriser ligger tilbagebetalingstiden omkring 8-12 år. Såfremt elprisen stiger, eller der kommer flere afgifter på el, vil tilbagebetalingstiden falde væsentligt.

Men der er ingen tvivl: Solceller er en meget god investering, og den bliver formentlig ikke dårligere med tiden.

Få styr på privatøkonomien

At holde styr på den daglige privatøkonomi kan være sin sag for mange mennesker. For de fleste er det en balancegang at få indtægter og udgifter til at gå op i en højere enhed. Det vidner blandt andet tv-programmer som Luksusfælden på TV3 om. I Luksusfælden ser vi en lang række eksempler på mennesker, som totalt har mistet grebet i deres privatøkonomi, og som med lukkede øjne deltager i forbrugsfesten, selvom de egentlig ikke har råd.

Hvordan kan det så gå så galt, at man ligefrem ender i luksusfælden? Det handler i høj grad om at få overblik over økonomien, og det kan være svært nok for mange mennesker. Til hjælp for det, er det vigtigt at lægge et ordentligt budget, som kan hjælpe med at få overblikket. Har man et godt budget, kan man let se om indtægter og udgifter hænger sammen. Du kan læse mere om at lægge et budget her.

Sådan får du styr på dine penge.

Noget af det første du bør gøre, når du beslutter dig for at få styr på privatforbruget er, at finde ud af hvad du egentlig vil bruge dine penge på. Når du engang når så langt at du får et overskud på din private betalingsbalance kan du jo bruge pengene på noget du virkelig drømmer om.

Det kan være at du gerne vil på en drømmeferie, eller måske købe et hus frem for at leje? Det får du råd til, hvis du har styr på dine udgifter, men først skal du nå så langt.

Start med overblikket

Du skal starte med at finde ud af, hvad du har brugt dine penge på.
Find alle kontoudtog frem, og skriv udgifterne ned i et regneark.
Du skal også huske at medtage beløb der er brugt på indkøb, mad og den slags.
Det kan være noget af en opgave at få overblikket over alle dine udgifter, men det er nødvendigt for at kunne rydde op i dem.
Det er nemlig næste skridt i processen.

Grunden til at der ikke har været overskud er jo, at du har brugt flere penge end du tjener. Derfor er du nødt til at skære ned i udgifterne, og for at gøre det, er det jo vigtigt at du ved hvad du har brugt dine penge på.

Find steder at spare

Når du så har overblik over alle dine udgifter, skal du gennemgå dem én for én. Er der noget der kan undværes, eller måske kan gøres billigere? Har du et abonnement på fitness som du kun bruger en gang om måneden?
Så kan det måske være billigere at betale fra gang til gang, eller købe et klippekort.
Det kan også være, at du har et dyrt mobilabonnement, som du egentlig ikke har behov for.

Du skal også gå dine indkøbsvaner kritisk efter. Sørg for at bestemme på forhånd hvad du vil handle, så du ikke bliver offer for impulskøb, og handl gerne ind til en hele uge ad gangen, så kan du ofte spare penge, når du køber større mængder.
Så skal du naturligvis også undgå de dyre supermarkeder, og handle discount hvor det er muligt.
Du kan jo ofte få de samme produkter billigere ved at handle i eksempelvis Netto frem for SuperBest eller Irma.

I den her proces er du nødt til at være benhård. Du er nødt til at skære nogle udgifter væk, det er ikke nok bare at lægge et budget, der skal også handling til.

Har du styr på din gæld?

Når du har fået overblik over dine udgifter, skal du også have styr på din gæld. Gælden kan inddeles i to typer, nemlig kortfristet og langfristet gæld. Den kortfristede gæld er typisk dyre forbrugslån og kontokort, som er dyr, idet renter og omkostninger kan være tårnhøje. Er man først endt i en situation hvor der er underskud, vil det ofte være nemt at optage nye forbrugslån, og så sidder man godt og grundigt fast i luksusfælden.

Har du mange små lån? Kontakt din bank, og hør om ikke du kan få dem samlet til et enkelt. Så kan du ofte spare lidt

Sørg for at få overblik over din gæld. Har du meget klatgæld kan du måske få en aftale med din bank om et samlet lån, som kan indfri din gæld. Ellers gælder det simpelthen om at bruge hver en krone på at få betalt din gæld. Det er også vigtigt at du sørger for ikke at optage nogen som helst form for nye lån, indtil du har betalt din gamle gæld.

Spar op, det betaler sig

Så snart du har mulighed for det, bør du starte med at spare penge op. Hellere et lille månedligt beløb end slet ikke. Få oprettet en seperat konto til formålet, og sæt et beløb over hver måned.

Opsparingen skal du bruge til uforudsete udgifter, og når du så har opbygget en lille reserve kan du jo sagtens bruge din opsparing til eksempelvis en ferierejse – Det er da sjovere at have pengene, end at skulle låne til den hvert år?

Du behøver ikke starte med en opsparing på flere tusinde kroner. Har du ikke mere, kan nogle få hundrede kroner være det der redder dig, hvis du pludselig får en tandlægeregning, eller cyklen bliver stjålet.

Få hjælp til at få styr på pengene og privatøkonomien

Kan du ikke selv overskue at rette op på tingene? Så start med at tage en snak med din bank eller måske har du et familiemedlem som du kan betro dig til? Det kan ofte være det der skal til, hvis du vil have styr på privatøkonomien, og husk at din bank ofte vil være mere end interesseret i at hjælpe dig – Det koster jo ikke noget at spørge.