Nu kan du køre privat i gulpladebilen

Fra nytår er det blevet muligt at køre privat i firmabiler indregistreret på gule plader. Det har ellers hidtil udløst både kæmpe bøder, samt at registreringsafgift og moms skulle betales på den pågældende firmabil.

Men fra i dag er det muligt at købe dagsbeviser til gulpladebiler, således at håndværkere og ansatte helt lovligt kan anvende momsfritagede gulpladebiler til private formål. Et dagsbevis vil koste 225 kr, og giver mulighed for at anvende en gulpladebil op til 20 gange årligt.

Hos Håndværksrådet hilser man de nye dagsbeviser velkomne. Det gør det meget simplere at overskue reglerne, og letter hverdagen for mange selvstændige håndværksmestre og erhvervsdrivende.

[box type=”info”]

Følgende regler vil være gældende ved køb af dagsbeviser til gulpladebiler:

  • Der kan maksimalt købes 20 dagsbeviser årligt.
  • Beviset skal medbringes i bilen, og købes på forhånd
  • Hvis virksomheden betaler dagsbeviset for medarbejderen skal denne beskattes af 225 kr pr. dag
  • Virksomheden kan fratrække driftsudgifter for de dage, hvor der anvendes dagsbeviser til gulpladebiler.

[/box]

 

Sådan køber du dagsbeviser til gulpladebilen:

Dagsbeviser sælges via Skats tastselv. Brug nedenstående fremgangsmåde:

  1. Log på Tastselv med NemID
  2. Vælg motorregistret
  3. Klik på Dagsbevis
  4. Udfyld felter.

Husk at dagsbeviser til gulpladebiler skal købes senest en time inden bilen skal anvendes, og du kan tidligst købe dit dagsbevis 45 dage inden du skal bruge bilen.

Farvel til kapitalpensionen – goddag aldersopsparing

I forbindelse med skattereformen fra 2012 bortfalder kapitalpensionen som vi kender den fra årsskiftet, og erstattes med et nyt begreb, nemlig en aldersopsparing.

Hvor indskud på en kapital hidtil har været fradragsberettiget, bortfalder fradragsretten på aldersopsparingen. Til gengæld skal der så ikke betales afgift når aldersopsparingen skal udbetales. Ved udbetaling af en kapitalpension har der hidtil skullet betales en afgift på 40%.

Har du allerede en kapitalpension skal du nu til at overveje om du vil have den konverteret til en aldersopsparing, eller du vil fortsætte med din kapitalpension. I 2013 kan du nemlig konvertere din eksisterende kapitalpension til en aldersopsparing, mod at betale en afgift på 37,3% – Så du sparer faktisk 2,7% i afgift, i forhold til at beholde din kapitalpension, og betale den fulde afgift på 40% ved udbetaling.

Dog er der nogen situationer, hvor det ikke vil kunne betale sig at omlægge kapitalpensionen til en aldersopsparing. Det er blandt andet:

  1. Hvis du har planer om at overføre din kapitalpension til en ratepension
  2. Hvis du har en lille kapitalpension – Så vil det måske ikke kunne betale sig pga. udgifter ved omlægning
  3. Hvis du har et højt rentegrundlag, eksempelvis ved investering i pensionsselskaber

Derfor er det en rigtig god ide at tale med en pensionsrådgiver inden du beslutter dig.

Aldersopsparing – Intet fradrag og ingen afgift

Som nævnt erstattes kapitalpensionen af en aldersopsparing fra 2013. Hvor der har været fradrag for indbetalinger til kapitalpensioner, er der intet fradrag på indbetalinger på aldersopsparinger fra næste år.

Men til gengæld skal der så heller ikke betales 40% i afgift ved udbetaling. Faktisk vil den nye aldersopsparing være en bedre investering end hidtil. Det hænger sammen med, at de fleste har haft et lavere fradrag end afgiften. Landsgennemsnittet har været omkring 38%, mens man altså har skulle betale 40% i afgift. Derfor har kapitalpensionen reelt kostet omkring 2% i forskel på fradrag og afgift.

På den nye aldersopsparing er der intet fradrag, og heller ingen afgift. Derfor får du udbetalt hele beløbet uden beskæring. Det eneste du skal betale er en lav beskatning på afkast, på omkring 15%.

På en aldersopsparing kan der højst indbetales 27.600 kr i 2013. Dette beløb reguleres årligt. Indbetaler du mere end det, vil der blive pålagt en strafafgift. I så fald kan det måske betale sig at kigge på andre pensions- eller investeringsformer.

Husk at muligheden for omlægning med lav afgift kun er gældende i 2013. Derfor skal du bestemme dig forholdsvis hurtigt hvis du ønsker at omdanne din kapitalpension til en aldersopsparing.

Børnepenge – Så meget får du i 2013

Børnepenge, børnecheck eller børne- og ungeydelse. Alt sammen navne for den samme offentlige ydelse, som udbetales til alle børnefamilier 4 gange årligt.

Børne- og ungeydelse hed tidligere børnefamilieydelse, men har i folkemunde hele tiden heddet børnepenge. Formålet med børnepenge er, at hjælpe med nogle af de udgifter man har som børnefamilie. Børnepengene er uafhængigt af indtjening, dog er der i den nyeste skattereform lagt op til, at der ikke udbetales børnepenge, hvis man tjener over 760.000 årligt.

[box type=”info” style=”rounded”]Se også: Køb nu, og betal når du får børnepenge[/box]

Hvem er berettiget til børnepenge

Børnepenge udbetales til forældrene til børn mellem 0 og 17 år. De udbetales første gang i kvartalet efter at barnet er født, og sidste gang i kvartalet hvor den unge fylder 18 år.

For at være berettiget til børnepenge skal man normalt bo i Danmark, og mindst den ene af forældrene skal være fuldt skattepligtig i landet – I praksis betyder det at man skal bo i Danmark for at modtage børnecheck. Barnet må heller ikke være anbragt uden for hjemmet, eller på anden måde forsørget af det offentlige.

Børnepenge udbetales automatisk til barnets mor. Du skal derfor ikke ansøge om børnepenge, med mindre det er en anden end barnets forældre der skal have pengene udbetalt,

Hvor meget får man i børnepenge?

Beløbet der udbetales i børnepenge er afhængigt af barnets alder.

[button link=”http://www.finansielt.dk/aktuelle-satser-for-bornebidrag-2013/” style=”info”]Se hvor meget du får udbetalt[/button]

Hvornår og hvor tit udbetales børnepenge?

Børnepenge bliver udbetalt 4 gange årligt. Hver gang på den 20. i måneden. Hvis den 20. er en lørdag eller søndag udbetales børnepengene på hverdagen inden. Datoerne er:

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se hvornår der udbetales børnepenge” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Se hvornår der udbetales børnepenge” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]

  • 20. januar
  • 20. april
  • 20. juli
  • 20. oktober

[/toggle]

Andre børnetilskud til forældre

Den normale børnecheck udbetales automatisk til alle børns forældre. Der er dog også en række andre børnetilskud, som du kan få, hvis du eller dit barn er i en særlig situation. I sådanne tilfælde udbetales børnetilskud ikke automatisk, og du skal selv søge om at modtage børnetilskud. Det drejer sig blandt andet om:

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se andre børnetilskud” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Se andre børnetilskud” read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]

  • Børnetilskud til enlige forsørgere
  • Børnetilskud til studerende forældre
  • Børnetilskud ved adoption

Andre børnetilskud udbetales automatisk, og du skal derfor ikke søge om:

  • Flerbørnstilskud til tvillinger, trillinger osv. Udbetales til barn nr. 2.
  • Børnetilskud til pensionister
  • Særligt tilskud ved forældres død mv.

[/toggle]

Reglerne for børnetilskud kan være komplicerede. Derfor bør du altid kontakte det offentlige, hvis du har spørgsmål til børnetilskud. Du kan også læse mere på borger.dk

Regulering af børnecheck med skattereform 2012

Et led i regeringens skattereform, som forventes vedtaget i år, er at skære ned på udgifterne til børne- og ungeydelsen. Det sker ved at der ikke udbetales børnepenge, når en eller begge forældre tjener mere end 760.000 kr årligt.

Hvis kun den ene forælder tjener mere end 760.000 årligt vil børnechecken blive halveret, og tjener begge forældre mere end 760.000 årligt hver, vil der ikke blive udbetalt. Bemærk at det er en del af skattereformen, som endnu ikke er vedtaget. Det forventes at gælde fra nytår 2013.

 

Beregn skattereform 2012

Vil du vide hvad skattereformen betyder for dig og din økonomi? Herunder har vi linket til et regneark, som du kan bruge til at beregne følgerne af skattereform 2012.

Brug af beregn skattereform kræver, at du har installeret Excel på din pc. Har du ikke det, kan du desværre ikke beregne skatteforlig 2012. Beregneren bliver løbende opdateret, efterhånden som indholdet af skattereformen bliver kendt, derfor vil du opleve at tallene kan variere fra gang til gang. Det anbefales derfor også, at du henter regnearket på ny, hver gang du vil lave en beregning.

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Klik her for at beregne” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Klik for at beregne skattereform 2012″ read_less_text=”Luk info” include_excerpt_html=”no”]
Beregn skattereform (kræver Excel)

[/toggle]

Skattereformen indeholder skattelettelser for tilsammen 7 mia. kroner, og ligeledes besparelser for yderligere 2 mia., som skal bruges til at øge det offentlige forbrug, for derved at øge beskæftigelsen ved offentlige investeringer og anlægsarbejder.

Oprindeligt var der lagt op til et samarbejde med enhedslisten, men i 11. time indgik regeringen i stedet en aftale med Venstre og Konservative. Det betyder at nogen af de ændringer der havde enhedslistens fingeraftryk ikke bliver til noget. Enhedslisten ville blandt andet ikke være med til, at overførselsindkomster ikke hæves i samme takt som det generelle lønniveau. Det betyder at personer på overførselsindkomst, kontanthjælp og lignende kan se frem til, at de har mindre til rådighed når skatteforlig 2012 er endeligt indført. Er du på overførselsindkomst kan du se det endelige resultat af skattereformen i ovenstående beregner.

Børnechecken beskæres for de rigeste

Der er også lagt op til, at de rigeste får mindre udbetalt i børnepenge. Tjener man mere end 760.000 årligt vil man ikke længere få udbetalt børnecheck. Bemærk at ændringen gælder pr. person – og altså ikke pr. husstand. Hvis den ene part tjener over 760.000, og den anden part ikke har indkomst, eksempelvis fordi han er hjemmegående, vil det betyde en forringelse af børnechecken. Du kan se konsekvenserne af dette i ovenstående beregner.

Der var også lagt op til en forringelse af folkepensionen, da folkepensionens grundbelæg skulle beskæres for de rigeste. Disse ændringer er helt droppet efter det nye skatteforlig med Venstre og Konservative.

 

Skattereform 2012 – hvad betyder det?

Regeringen er netop kommet med sit udkast til en skattereform 2012. Skattereformens overskrifter er: Topskattegrænsen hæves, børnechecken skal differentieres, folkepensionen nedsættes og en række rentefradrag nedsættes.

[box type=”download” style=”rounded”]NYT: Beregn konsekvenser af skatteforliget[/box]

I grove træk er hovedpunkterne i skattereform 2012 følgende:

  • Topskattegrænsen hæves. Det vil påvirke ca. 250.000 danskere.
  • Børnechecken formindskes for de rigeste. Tjener den ene part mere end 700.000 årligt bortfalder børnechecken.
  • Folkepensionen nedsættes for de rigeste pensionister, som vil miste 1.133 kr om måneden.
  • Det skal være slut med fradrag for opsparing til kapitalpension.

Regereringens skattereform 2012 er endnu ikke vedtaget, og den har da også fået hårde ord med på vejen af opposiotionspartierne. Her på Finansielt kigger jeg i den kommende tid nærmere på effekterne af skattereformen.

Formålet med skattereformen er at skabe flere arbejdspladser i Danmark ved øget vækst. Der skal primært investeres i den offentlige sektor, og regeringen mener at skattereformen kan skabe 10.000 arbejdspladser.

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se hvad skattereformen betyder for dig” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Læs mere” read_less_text=”Læs mindre” include_excerpt_html=”no”]* En enlig lønmodtager, der tjener 300.000 kroner om året og bor i lejebolig uden de store renteudgifter, vil få 3550 kroner om året.

* En enlig forsøger med ét barn, der bor i lejebolig uden de store renteudgifter – og har en indkomst på 375.000 kroner, får en gevinst på 8850 kroner.

* En enlig lønmodtager, der tjener 195.000 kroner om året og modtager dagpenge halvdelen af året, så den samlede indkomst er på 305.000 kroner. Personen bor i lejebolig og har ikke store renteudgifter. Vedkommende bliver ramt af lavere dagpengeydelse, så trods skattelettelser kommer reformen til at koste 1150 kroner om året.

* En enlig lønmodtager, der tjener 140.000 kroner om året og modtager kontanthjælp halvdelen af året, så den samlede indkomst er på 205.000 kroner om året, får en gevinst på 450 kroner.

* Et par, der har to børn, og hver især tjener 375.000 kroner og bor i et hus til 1,5 millioner kroner. Tilsammen har familien renteudgifter for 56.000 kroner. Familien vil få 7200 kroner mere om året.

* Et par, der har to børn, og hver især tjener 530.000 kroner. De bor i et hus, der er vurderet til 2,8 millioner kroner og har sammen renteudgifter for 131.000 kroner. Familien får en gevinst på 22.000 kroner, men modregnet opsparingskravet fra omlægningen af folkepensionen bliver det til 14.100 kroner.

* En enlig topdirektør med en lønindkomst på 1,5 millioner kroner bor i ejerbolig, der vurderes til 2,8 millioner kroner og har renteudgifter for 131.000 kroner. Topdirektøren får en gevinst på 5650 kroner, men modregnet opsparingskravet kommer det til at koste 950 kroner om året.

* Et par med to børn og en samlet lønindkomst på 2,6 millioner kroner, der bor i en ejerbolig til 2,8 millioner kroner og har renteudgifter for 131.000 kroner bliver ramt af lavere fradragsværdi for store renteudgifter og aftrapning af børne- og ungeydelsen. Medregnet opsparingskravet får de 10.000 kroner mindre til rådighed.

Kilde: “Danmark i arbejde – Skattereform, maj 2012”.

[/toggle]