Hvor meget kan jeg låne?

Hvor meget kan jeg låne? Det er et af de oftest stillede spørgsmål, når du står overfor en større investering – Hvad enten det drejer sig om et huslån, lån til ny bil eller bare et forbrugslån.



Alt efter hvem du spørger, får du vidt forskellige svar på, hvor meget du kan låne. Derfor bør du selv have undersøgt tingene, og dannet dig et billede af dine månedlige udgifter, indtægter, og dermed hvilket rådighedsbeløb du har. For udgifterne til et lån skal tages fra rådighedsbeløbet, derfor er det vigtigt at der er plads i økonomien til at betale de faste afdrag på dit lån – Det er i bund og grund det, der bestemmer hvor meget du kan låne.

Start med at lægge et budget

Hvis du ikke tidligere har lavet et budget, vil det være et fornuftigt tidspunkt at gøre det, hvis du står overfor en større investering, hvad enten det drejer sig om fast ejendom eller andre lån, som giver dig en fast månedlig udgift i mange år fremover. Det er nemlig surt at sætte sig alt for hårdt.

Du kan se mere om budget til privatøkonomi her – Husk at det gælder om at være realistisk, når du lægger dit privatbudget

Når du har dit budget, kan du se hvor meget du har til rådighed hver måned – Det såkaldte rådighedsbeløb. Det er de penge, som du kan bruge til hvad du vil – Når de faste udgifter er betalt.

Anbefalet rådighedsbeløb

De fleste banker, sparekasser og realkreditinstitutter har nogle anbefalede rådighedsbeløb – Altså nogle tommelfingerregler for, hvor meget en person, et par eller en familie skal have til rådighed hver måned.

Ofte er disse rådighedsbeløb temmeligt styrende for, hvor meget du må låne i en bank. Hvis en bank mener, at en familie skal have et rådighedsbeløb på 13.000 kr, så kan du ofte få svært ved at låne i den pågældende bank, hvis jeres families rådighedsbeløb er under de 13.000 kr – Selvom I sagtens kan klare jer for mindre. På det punkt er bankerne ret stive.

Hvor meget de enkelte pengeinstitutter kræver i rådighedsbeløb varierer en del – Derfor er du nødt til at henvende dig i din bank, hvis du vil vide hvor meget de kræver i rådighedsbeløb.

Har du konkrete eksempler på krævede rådighedsbeløb i forskellige banker, må du meget gerne skrive en kommentar i feltet nederst på siden.

Huslån – Så meget kan du låne.

Står du overfor at skulle købe hus eller lejlighed, så er det jo væsentligt hvordan købet finansieres, når du stiller spørgsmålet “Hvor meget kan jeg låne”. Den billigste låneform du kan få, er realkreditlån – Her kan du lige nu få fastforrentede lån med en rente på 3%. Dog kan du ikke finansiere hele huskøbet med realkreditlån. Se hvordan lånebeløbene typisk fordeler sig:

  • Realkreditlån: 80%
  • Banklån eller opsparing: 20%

Som du ser, skal du selv stille med de 20% af købesummen. Så koster huset 1.500.000, kan du få et realkreditlån på 80% af de 1.500.000, altså 1.200.000. De resterende 300.000 kr kan du så enten tage et banklån på, eller evt. spare op.

Vær realistisk med rådighedsbeløb

Når du står overfor et større lån, gør du dig selv en kæmpe bjørnetjeneste ved at gå ud fra et lavere rådighedsbeløb end du egentlig har brug for. Det er let at sige at “vi kan da bare leve af havregrød i 3 år”, hvis man reelt kommer til at leve af røde bøffer og champagne – Hvis budgettet til drømmehuset forudsætter at man lever af havregrød. Derfor skal du være helt ærlig når du regner på rådighedsbeløb, og søger svaret på, hvor meget kan jeg låne.

 

 

En kvart million danskere i RKI

For en stor gruppe danskere ser der ikke ud til at være nogen ende på den økonomiske krise. De er nemlig registreret som dårlige betalere i RKI, eller det tidligere Ribers Kredit Information, som nu ejes af Experian. Ved opgørelsen af tallene den 1. juni var der 223.000 danskere registreret i RKi, og de skylder tilsammen 14,3 mia. kr.

Det betyder at hver dansker der er registreret i RKI i gennemsnit skylder 64.000 kr væk. Før finanskrisen var det tal på 40.000 kr, så det er en voldsom stigning i forfalden gæld.

At komme i RKI er en alvorlig hændelse, som ofte fører til social deroute. Blandt andet er der mange skilsmisser blandt registrerede i RKI. Er man registreret i RKI er det oftest slut med al kreditgivning – Så man kan ikke have et telefonabonnement, et benzinkort, kreditkort. Samtidig er man ofte også stavnsbundet til sin bank, da ingen banker vil røre registrerede i RKI med en ildtang.

RKI er Danmarks største skyldnerregister. Lige nu er 223.000 danske privatpersoner og virksomheder registreret som dårlige betalere. Er du registreret i RKI? Så kan du få gratis hjælp her

Du kan også læse mere om gæld og få gratis hjælp på hjemmesiden

Hvad skal der til for at blive registreret i RKI?

For at en virksomhed skal kunne registrere dig i RKI, skal den have sendt 3 rykkere til dig, og i den sidste skal der samtidig være varslet at du bliver registreret i RKI. Det mindste beløb man kan blive registreret for er 7.500 kr. Samtidig må du ikke være uenig med kreditoren i, at du skylder pengene. Hvis du har indvendinger mod beløbet kan du ikke registreres. Virksomheden kan så vælge at slæbe dig i retten, og så kan du blive dømt til at betale beløbet.

Det offentlige kan også få dårlige betalere registreret i RKI. Men så er det mindste beløb 7.500 kr. Det kan være gæld fra Skat, SU og mange andre offentlige ydelser.

Endelig kan banker og forsikringsselskaber få dig registreret i RKI – Men det kræver at sagen først har været behandlet i enten en civil retssag eller i fogedretten.

Hvor længe er man registreret?

Når du er registreret i RKI vil du være registreret i maksimalt 5 år. Efter 5 år slettes din registrering automatisk. Du skal dog være klar over, at gælden ikke slettes, så selvom du ikke længere er registreret, skylder du stadig pengene.

Du kan selvfølgelig også vælge at betale, hvis det er muligt. Så snart de fordringer du er registreret for bliver betalt, vil du blive slettet fra registret.

Hvis din registrering slettes efter 5 år, kan du ikke igen blive registreret for den samme gæld. Du kan dog sagtens blive registreret for anden gæld.

Lån trods RKI?

Hver eneste dag er der rigtig mange der søger på “lån trods RKI” eller “lån RKI ingen hindring”. Man kan så diskutere hvor klogt det er at låne penge, når man allerede er registreret. Det eneste tidspunkt det kan være en god ide, er hvis du vil låne for at betale den gæld du er registreret for.

Dog bør du altid overveje om du kan betale afdragene på de lån du optager – Også hvis det sker trods RKI registrering.

Ud af RKI

Selvom det kan synes uoverskueligt, kan det faktisk lade sig gøre at komme ud af RKI. Det kræver dog at du ikke er håbløst forgældet, således at du ikke vil kunne betale de månedlige afdrag. I så fald bør du i stedet overveje en gældssanering.

Sådan kommer du ud af RKI

Hjemmesiden Curodan stiller specialister til rådighed, der kan hjælpe dig med at komme ud af RKI. Du kan læse mere, og få gratis hjælp til gæld her:

  • Start med at få overblik over, hvad du er registreret for. Se mere på dininfo.dk
  • Nu skal du få et overblik over, hvor meget du vil kunne undvære hver måned til afdrag
  • Vær realistisk – Det nytter ikke at tilbyde at betale 5000 kr hver måned hvis du kun kan betale 2000.
  • Nu skal du lave en aftale med samtlige dine kreditorer, om at du afdrager på gælden hver måned.
  • Sørg for at overholde dine aftaler.
  • Når du har en aftale, kan du anmode kreditoren om at slette deres registrering i RKI

Det bedste er selvfølgelig helt at undgå at komme i RKI. Det gør du ved at sørge for kun at låne det du har råd til at betale tilbage – også hvis du skulle blive ledig eller syg.

Kommer du bagud med betalinger gælder det om at kontakte dine kreditorer med det samme – og evt. lave en aftale om betaling af et mindre beløb – Så kan du undgå at skulle ud af RKI – For så bliver du slet ikke registreret.

Omlægning af realkreditlån

Når renten falder, kan der af og til være penge at spare for husejere og ejere af ejerlejligheder, hvis man konverterer sit realkreditlån til en anden rente. Har man eksempelvis et 6% fastforrentet lån, kan der være ide i at få det omlagt til en lavere rente.

Der er dog nogen faktorer man skal have med i regnestykket, blandt andet kursen på lånet når man vil omlægge lånet på huset. Herunder kan du se begrebet nærmere forklaret, og se om det kan spare sig for dig at omlægge realkreditlån til en lavere rente eller måske et fastforrentet lån, hvis du har et flekslån.

Omlægning af lån – hvad er det?

En omlægning eller konvertering af et realkreditlån betyder ganske simpelt, at man bytter det eksisterende lån ud med et nyt. Det kan være at man vil opnå en månedlig besparelse på renteudgiften ved at skifte til et lavere forrentet lån. Der er også mulighed for at skifte fra et fastforrentet lån til et afdragsfrit lån, eller omvendt.

Ved at skifte til det afdragsfrie lån falder restgælden ikke, til gengæld betaler man så kun renterne. Det giver et større rådighedsbeløb hver måned. Et afdragsfrit lån kan man dog maksimalt have i 10 år, så skal det omlægges til et nyt lån. Der er dog mulighed for at omlægge til et nyt afdragsfrit lån, så man reelt bor til leje i sit eget hus, idet restgælden ikke falder, og man derved ikke opsparer værdi i huset. Til gengæld har man så et højere rådighedsbeløb hver måned.

En tommelfingerregel siger, at det først kan svare sig at konvertere sit lån, når markedsrenten har en forskel på 2%.Har man eksempelvis et 6% lån, kan det først svare sig at omlægge når renten er på 4%

Opkonvertering af realkreditlån

Umiddelbart virker det mest fornuftigt at konvertere sit lån ned, da man derved får en lavere månedlig ydelse, og flere penge i hånden. Der kan dog også være god fordel i at konvertere op, da man derved kan reducere restgælden i huset. Det giver godt nok en højere månedlig ydelse. Men ofte kan man senere konvertere ned igen, og derved kan man spare mange hundrede tusinde, hvis man kører en aktiv konverteringsstrategi.

Årsagen er, at jo mere renten stiger i forhold til det lån man har, jo lavere er kursen. Har man eksempelvis et 5% lån, mens markedsrenten er 7%, vil kursen måske være 80. Det betyder at man skal lægge 80 kr på bordet, for hver 100 kr man skylder.

Skylder man eksempelvis en million kroner, skal man altså betale 800.000 for at indfri sit lån. De 800.000 finansierer man så med et nyt realkreditlån. Det giver godt nok en højere rente, men til gengæld har man så nu kun en restgæld på ca. 800.000. Reelt vil restgælden være lidt højere, da der vil være kurstab og omkostninger ved konverteringen.

Skal man vælge et fastforrentet eller flekslån

Der findes to typer realkreditlån. Fastforrentede og flekslån. Fastforrentede lån vil have samme rente i hele låneperioden. Får man eksempelvis et 30-årigt realkreditlån, ved man at renteudgiften er eksempelvis 5% de næste 30 år.

De variabelt forrentede, eller flekslån, har som navnet antyder en variabel rente. Den fastlægges for en kortere periode, typisk 1, 3 eller 5 år. De såkaldte F1, F3 og F5 lån. Fordelen ved flekslån er, at man typisk har en lavere rente. Til gengæld er man ikke sikker på at have denne rente hele lånets løbetid. Hvis renten eksempelvis stiger meget, kan det få stor betydning for renten på flekslånet, og derved på det månedlige rådighedsbeløb.

Hvornår kan det betale sig at omlægge?

Der er nogen omkostninger forbundet med at omlægge sit lån. Hvis man konverterer til en lavere rente, skal man indfri det gamle lån. Obligationslån kan indfries til en kurs. Er den lavere end 100, eksempelvis kurs 95, får man kun 95 kr for hver 100 kr man skylder. Skylder man en million kroner, får man altså kun udbetalt 950.000 kr, så det nye lån skal være 50.000 højere, for at kunne dække tabet ved kursforskellen.

Du kan gå ud fra nedenstående tommelfingerregler, hvis du overvejer at konvertere dit huslån:

  • Restgælden skal være på mere end 500.000 kr
  • Restløbetiden skal være mere end 10 år
  • Der skal være en renteforskel på mindst 2%

 

Hvad kan man spare ved at omlægge sit lån

Besparelsen afhænger helt af din nuværende rente, kursen og en mængde andre faktorer. Derfor bør du kontakte dit realkreditinstitut for at få lavet en beregning af din mulige besparelse ved låneomlægningen. Typisk ligger besparelsen på omkring 1.500 om måneden, for hver million du skylder, ved omlægning fra fastforrentet lån til nyt fastforrentet lån. Nederst på siden kan du finde links til beregning af omlægning af lån.

Hvad koster det at omlægge lån?

Som udgangspunkt skal man ofte indfri sit lån til en lavere kurs, med mindre man gør det til termin, så kan det ske til kurs 100. Hvis man omlægger til en lavere kurs, vil det betyde at restgælden på realkreditlån stiger, mens den månedlige ydelse falder pga. den lavere rente.

Derudover er der selvfølgelig omkostninger til selve omlægningen.

Beregn omlægning af lån

Vil du selv beregne om du kan spare på omlægning af lån? Her kan du finde links til forskellige realkreditinstitutters online beregning af omlægning:

Lån til ferien

Er du træt af den danske sommer? Så ville det være rart med en rejse sydpå til varmere himmelstrøg. Imidlertid kan en ferie hurtigt løbe op i mange penge, hvis man skal hele familien afsted, og hvad gør man så? Ja, en del vælger at låne til rejse, og ifølge rejsebureauerne er tallet af ferierejser for lånte penge ikke for nedadgående.

Se hvad det koster at låne til rejse
Se hvad det koster at låne til ferie
Har du selv overvejet at låne til ferie?

Som det ses i eksemplet ovenfor kan en ferierejse betalt med lån let blive en dyr fornøjelse. Derfor kan det godt betale sig, at se sig godt for, inden man går ud og låner penge til ferierejsen.

Undersøg markedet inden du låner til ferie

Der er mange aktører på markedet for lån til rejselystne danskere. Du kan vælge enten at låne i banken eller tage et lån hos en af de mange udbydere af kviklån. Uanset hvad, kan det godt betale sig at kigge på de forskellige muligheder inden du ansøger om et lån til rejse.

Når du skal sammenligne de forskellige lån, bør du sammenligne ÅOP for lånet. ÅOP står for årlige omkostninger i procent, og er et tal for den samlede pris på at låne til ferien. Jo højere procentsats, jo dyrere lån. Grunden til at det er bedst at sammenligne ÅOP er, at tallet indeholder alle udgifter til lånet, modsat renten, som eksempelvis ikke indeholder betalingsgebyrer og lignende.

Selvom du måske tror at et banklån er den billigste løsning, kan det meget vel være en af de online udbydere der er billigst. Der findes nemlig også dyre banklån, så undersøg markedet inden du ansøger. Især de største banker er kendt for at have meget dyre forbrugslån.

Alternativ til ferielån

Hvis du ved, at du af og til gerne vil ud og rejse, vil det være en god ide at lave en opsparing til ferie, i stedet for at låne til rejser.

Hvis du i stedet opretter en opsparingskonto til formålet, vil du have 25.000 til rejsen allerede efter ca. 2 år – Altså har du et år efter allerede 12.000 kr opsparet, som kan bruges til den næste ferie.

Hvis du ved, at du gerne vil afsted på ferie hvert år, så kan du jo indsætte 2.000 kr hver måned på din feriekonto – Så behøver du slet ikke låne til rejse.

Jeg anbefaler at du kigger efter gode tilbud på rejser og ferie hos Rejsezoo.dk : Besøg her!

Lån til solceller

Hvor den eneste mulighed for at udnytte solens stråler hidtil har været et solvarmeanlæg, vinder solcelleanlæg mere og mere frem i de danske villakvarterer. Et solcelleanlæg kan nemlig være en rigtig god investering, som er betalt tilbage i løbet af få år, alt efter dit nuværende elforbrug.

Et solcelleanlæg producerer strøm, modsat solvarmeanlægget, som producerer varme. Fordelen er, at strømmen kan fordeles til andre forbrugere – Det kan solvarmen normalt ikke. Da produktionen også er højest i sommermånederne, hvor varmeforbruget er lavest, er det ikke altid en god løsning med et solvarmeanlæg. Solcelleanlægget derimod sender bare strømmen ud på elnettet hvis du ikke selv kan bruge det.

Rent praktisk sker der det, at hvis solcellernes elproduktion er større end husstandens forbrug, ja, så kører elmåleren simpelthen baglæns, og du får derved et mindre elforbrug.

Et solcelleanlæg kan nemt finansieres

Et solcelleanlæg til et typisk parcelhus koster omkring 100.000 kr. Det er flere penge end de fleste har stående, og derfor kan det ofte blive nødvendigt at låne til solceller. Men det er sjældent et problem, idet de fleste banker ser lån til solcelleanlæg som en god investering.

Inden du går ud og låner til solceller, vil det være en god ide, at du undersøger flere forskellige lånemuligheder. Som udgangspunkt er der følgende:

  • Lån til solcelleanlæg med et almindeligt banklån
  • Lån til solceller med et realkreditlån
  • Eller finansiering af solceller gennem elselskab eller leverandør

Lån til solceller i banken

Som nævnt er det ofte ikke noget problem at låne til solceller i banken, så længe du blot har en sund økonomi. Bankerne ser nemlig solcelleanlæg som en sund investering.

Har du friværdi i huset? Så vil et realkreditlån oftest være den billigste løsning

Inden du låner bør du dog få lavet en beregning, for at se om udgifterne til renter på banklånet opvejes af besparelsen på el. Nogle banklån er nemlig lidt dyre, og så kan det måske ikke betale sig.

Lån gennem realkredit

Det kan ofte også være en mulighed at låne til solceller gennem dit realkreditinstitut. Så har du også fordelen af en lav rente. Enten kan lånet laves som et separat lån, eller det kan blive tillagt dit nuværende. Det kræver dog at der er friværdi i huset, og måske skal der en ny vurdering til, hvor der også tages højde for det nye solcelleanlæg. Det vil nemlig have en positiv effekt på husets vurdering, og dermed hvor meget du kan låne til solceller.

Finansiering gennem leverandøren

Endelig er det også tit muligt at få finansieret solcelleanlægget gennem leverandøren. Hvad enten det er et elselskab eller en privat leverandør, kan du ofte få en billig finansiering herigennem. Kontakt dit lokale elselskab for at høre nærmere om mulighederne for at låne til solceller gennem dem.

Hvad er tilbagebetalingstiden på solceller?

En vigtig faktor når man skal investere i solceller, er tilbagebetalingstiden. Altså den tid det tager, før besparelsen har betalt for investeringen. Ved dagens elpriser ligger tilbagebetalingstiden omkring 8-12 år. Såfremt elprisen stiger, eller der kommer flere afgifter på el, vil tilbagebetalingstiden falde væsentligt.

Men der er ingen tvivl: Solceller er en meget god investering, og den bliver formentlig ikke dårligere med tiden.

Skattereform 2012 – hvad betyder det?

Regeringen er netop kommet med sit udkast til en skattereform 2012. Skattereformens overskrifter er: Topskattegrænsen hæves, børnechecken skal differentieres, folkepensionen nedsættes og en række rentefradrag nedsættes.

[box type=”download” style=”rounded”]NYT: Beregn konsekvenser af skatteforliget[/box]

I grove træk er hovedpunkterne i skattereform 2012 følgende:

  • Topskattegrænsen hæves. Det vil påvirke ca. 250.000 danskere.
  • Børnechecken formindskes for de rigeste. Tjener den ene part mere end 700.000 årligt bortfalder børnechecken.
  • Folkepensionen nedsættes for de rigeste pensionister, som vil miste 1.133 kr om måneden.
  • Det skal være slut med fradrag for opsparing til kapitalpension.

Regereringens skattereform 2012 er endnu ikke vedtaget, og den har da også fået hårde ord med på vejen af opposiotionspartierne. Her på Finansielt kigger jeg i den kommende tid nærmere på effekterne af skattereformen.

Formålet med skattereformen er at skabe flere arbejdspladser i Danmark ved øget vækst. Der skal primært investeres i den offentlige sektor, og regeringen mener at skattereformen kan skabe 10.000 arbejdspladser.

[toggle title_open=”Luk mig” title_closed=”Se hvad skattereformen betyder for dig” hide=”yes” border=”yes” style=”default” excerpt_length=”0″ read_more_text=”Læs mere” read_less_text=”Læs mindre” include_excerpt_html=”no”]* En enlig lønmodtager, der tjener 300.000 kroner om året og bor i lejebolig uden de store renteudgifter, vil få 3550 kroner om året.

* En enlig forsøger med ét barn, der bor i lejebolig uden de store renteudgifter – og har en indkomst på 375.000 kroner, får en gevinst på 8850 kroner.

* En enlig lønmodtager, der tjener 195.000 kroner om året og modtager dagpenge halvdelen af året, så den samlede indkomst er på 305.000 kroner. Personen bor i lejebolig og har ikke store renteudgifter. Vedkommende bliver ramt af lavere dagpengeydelse, så trods skattelettelser kommer reformen til at koste 1150 kroner om året.

* En enlig lønmodtager, der tjener 140.000 kroner om året og modtager kontanthjælp halvdelen af året, så den samlede indkomst er på 205.000 kroner om året, får en gevinst på 450 kroner.

* Et par, der har to børn, og hver især tjener 375.000 kroner og bor i et hus til 1,5 millioner kroner. Tilsammen har familien renteudgifter for 56.000 kroner. Familien vil få 7200 kroner mere om året.

* Et par, der har to børn, og hver især tjener 530.000 kroner. De bor i et hus, der er vurderet til 2,8 millioner kroner og har sammen renteudgifter for 131.000 kroner. Familien får en gevinst på 22.000 kroner, men modregnet opsparingskravet fra omlægningen af folkepensionen bliver det til 14.100 kroner.

* En enlig topdirektør med en lønindkomst på 1,5 millioner kroner bor i ejerbolig, der vurderes til 2,8 millioner kroner og har renteudgifter for 131.000 kroner. Topdirektøren får en gevinst på 5650 kroner, men modregnet opsparingskravet kommer det til at koste 950 kroner om året.

* Et par med to børn og en samlet lønindkomst på 2,6 millioner kroner, der bor i en ejerbolig til 2,8 millioner kroner og har renteudgifter for 131.000 kroner bliver ramt af lavere fradragsværdi for store renteudgifter og aftrapning af børne- og ungeydelsen. Medregnet opsparingskravet får de 10.000 kroner mindre til rådighed.

Kilde: “Danmark i arbejde – Skattereform, maj 2012”.

[/toggle]

SU lån 2012 – Billige renter og lang tilbagebetaling

Livet som studerende er ingen dans på roser. Ikke nok med at man skal passe sin uddannelse – Man skal også have dagligdagen til at hænge sammen rent økonomisk. Mange studerende stifter bekendtskab med et liv som udeboende når de starter på uddannelsen, og så skal man både sørge for at betale husleje, have mad, transport og så ville det jo være rart hvis der også var råd til en bytur eller lidt sjov engang imellem.

Et SU-lån kan være et godt tilskud til din SU, så du kan overleve uden at dø af sult.

Desværre rækker den almindelige SU-sats, hvad enten du er hjemmeboende eller udeboende ikke særligt langt. Derfor er mange studerende nødt til at supplere SU’en, enten med et arbejde eller ved at tage et SU lån.

Hvad er et SU lån?

SU-lånet er et statsadministreret lån, som du kun kan få hvis du er studerende. SU-lånet er mest beregnet som et tilskud til din SU, da du kun kan få det udbetalt hver måned. Man kan altså ikke få en større sum udbetalt, hvis man eksempelvis lige synes man mangler en rejse eller måske en brugt bil.

Det er fastsat hvor meget du kan låne, og satserne reguleres hvert år. Er du berettiget til et SU-lån, kan du altid låne grundbeløbet, som i 2012 er på 2.897 kr. Dette beløb udbetales som nævnt hver måned. Det er dog et krav at du også får udbetalt SU – Hvis du holder pause med SU kan du altså heller ikke få udbetalt dit SU-lån.

Se satser for SU-lån (Bemærk 2012)

  • Grundsats: 2.897
  • Forsørgertillæg: 1.450
  • Slutlån: 7.472

 

Er du samtidig forsøger kan du låne yderligere 1.450 hver måned. Endelig kan du, hvis du går på en videregående uddannelse, og du har brugt al din SU, få udbetalt 7.472 hver måned.

Hvad er renten på et SU lån?

LIge fra dag 1, hvor du får dit SU-lån udbetalt, skal du betale renter. Renterne på et SU-lån er imidlertid ikke så høje, og det er væsentligt billigere end at låne pengene i banken, eller ved at tage et forbrugslån. Banklån har typisk rentesatser fra 5% til 12%, mens forbrugslån kan have rentesatser helt op i nærheden af tyve procent.

SU-lånet derimod forrentes med kun 4% så længe du læser. Når du så er færdig, og starter tilbagebetaling af lånet bliver renten på “diskontoen plus et tillæg”. Diskontoen er den altid gældende rente, som fastsættes af nationalbanken, og tillægget er typisk på ca. 1%. Så pt. vil et studielån forrentes med 5,25% når du har startet tilbagebetaling.

Så skal du iøvrigt være opmærksom på, at du først kan trække dit SU-lån fra i skat når du begynder at tilbagebetale lånet. Så længe du er under uddannelse og får udbetalt dit studielån kan du ikke opnå et skattemæssigt fradrag for renterne.

Hvordan får jeg et SU lån?

Opfylder du betingelserne, det vil sige er du studerende, og får udbetalt SU, så kan du søge om et SU-lån gennem minSU, som er en online portal for alle der modtager SU. Du skal bruge nemid for at søge om SU-lån.

Log ind på minSU hvis du vil søge et SU-lån. Det er også her du skal godkende låneplan og se udbetalinger

Du kan tidligst søge en måned inden du starter på din uddannelse, men du kan sagtens søge efter du er startet. Har du fået udbetalt SU et stykke tid, men ikke brugt dit studielån kan du også søge om at få udbetalt det som du “har til gode”.

Du behøver ikke få udbetalt hele satsen hver måned. Hvis du kan klare dig for SU samt et SU-lån på 500 kr ekstra, så er der jo ingen grund til at få udbetalt mere. Studielånet skal trods alt betales tilbage igen.

Hvad med tilbagebetaling af mit SU-lån?

Et studielån skal naturligvis betales tilbage, modsat den almindelige SU. Dog kan du vente til 1. januar i det følgende år med at starte tilbagebetaling. Dimitterer du eksempelvis i juni, skal du først starte tilbagebetaling af studielånet i januar året efter.

Dog kan du sagtens starte tilbagebetaling af SU-lån tidligere. Du kan også ændre satsen, så du betaler mere af end der kræves. På den måde vil du jo også være hurtigere færdig med at betale studielånet tilbage, samtidig med at du sparer renter.

Er der alternativer til SU lån?

Du kan selvfølgelig lave en opsparing inden du starter på din uddannelse, men det er temmelig mange penge du skal lægge til side, hvis du vil opretholde en bare nogenlunde levestandard. Alternativt kan du tage et fritids- eller studiejob, således at du tjener ekstra penge. Så skal du bare være opmærksom på, at der er en sats for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU.

Du skal selvfølgelig også have tid til at tage et studiejob. Dit studie kræver jo formentligt at du bruger noget tid på det, og det må siges at være vigtigere end et studiejob. Men du kan jo altid arbejde et mindre antal timer, og så supplere med eksempelvis et studielån.

Under alle omstændigheder må SU-lån siges at være en billig måde at overleve som studerende. Du kan selvfølgelig også optage et forbrugslån, men så skal du være klar over, at det kan blive en meget dyr fornøjelse, især hvis du tager et af de meget dyre lån.

Sådan lægger du et budget

Et af de bedste redskaber hvis du vil have styr på din privatøkonomi, og flere penge i hverdagen, er at du lægger et godt budget. Et budget er egentlig bare en forudsigelse af, hvor mange penge du vil bruge hver måned. Man kan eksempelvis lægge sit budget et år frem ad gangen.

Fordelen ved at lægge et budget over sin privatøkonomi er, at du helt nøjagtig ved, om der er råd til ekstra udskejelser, og du kan planlægge således at der er råd til ferie og uforudsete udgifter.

Hvordan lægger man sit budget?

En af de første forudsætninger der skal være opfyldt for at du kan lægge et ordentligt budget der holder, er at du kender dine faste månedlige udgifter. Du kan bruge dine betalingsoversigter fra PBS eller udskrifter fra banken til dette.

Det nemmeste er at bruge et regneark til at lægge sit budget i. Det kræver dog at du kender excel, ellers findes der andre programmer, som du kan bruge. Se længere nede på siden.

Det er en fordel at du inddeler dit budget i forskellige emner, som bolig, transport osv. På den måde får du let overblik over de enkelte elementer i din privatøkonomi, og kan lettere se om det hele hænger sammen.

Har du inddelt dit budget i kategorier, er det nemmere at få overblik og eksempelvis spare hvor det gør mindst ondt.

Du tager nu alle dine faste udgifter fra det sidste år, og fører ind i regnearket. Lav gerne en kolonne for hver måned. Der er jo nogle udgifter som kun betales en gang om året, som eksempelvis forsikring, andre betales kvartalsvist som licens eller renovation og lignende.

Når du så har puttet alle dine udgifter ind i regnearket, skal du selvfølgelig også indsætte dine indtægter. Er I flere i familien skal alles indtægter selvfølgelig føres ind. Husk at det er beløbet efter skat du skal anføre. Husk også at medtage eksempelvis børnepenge, boligsikring og den slags. Jo mere nøjagtig man er, jo bedre et budget kan man udarbejde.

Til sidst lægger du alle indtægter og udgifter sammen, og forskellen er så dit månedlige rådighedsbeløb. Altså det beløb du og din familie har til forbrug, mad osv.

Der er dog nogen der også medregner mad i privatbudgettet, men det kræver at du ved hvor meget du handler for. Jeg selv foretrækker at holde mad ude af budgettet, og så skal man bare vide at der i rådighedsbeløbet også skal være penge til havregryn og de røde bøffer.

Budgettet hjælper med beslutninger

Når du har et overblik over dine månedlige udgifter, er det også lettere at tage beslutninger, som måske kan give flere penge til forbrug, eller der er måske ligefrem penge til overs, som kan lægges til side, eller anvendes til større anskaffelser.

Har du fælles økonomi med en partner kan det også være sundt at drøfte budgettet – Er der noget I gerne vil, eller er der ting som den ene mener er overflødigt, så er det sundt at tage snakken. Det kan budgettet nemlig også hjælpe med. I bund og grund handler det jo om ikke at bruge flere penge end I tjener, ellers ender man i en negativ spiral, hvor ens gæld vokser.

Programmer der kan hjælpe med budgettet

I mine øjne er eksempelvis excel et af de bedste værktøjer til at lægge et budget. Har du ikke excel kan du gratis anvende Google Docs, som også har en regnearksfunktion. Det kræver dog at du opretter en Google-konto, men bortset fra det er det helt gratis. Faktisk findes der på Google Docs en skabelon il et budget. Skabelonen er dog på engelsk, men kan du engelsk kan du let oversætte den til dansk. Se den her

Du kan også finde hjælp til at lægge et budget i din bank. I eksempelvis Nordea er der et indbygget program til at lægge et privatbudget i netbanken. Det ved jeg også er tilfældet hos Danske Bank og en lang række andre banker.

Kender du til andre programmer til at lægge et budget? Så vil jeg meget gerne have en kommentar fra dig – Du kan skrive en kommentar herunder.

Et budget skal holdes

Det vigtigste når du har lagt et budget, er at du lægger et der rent faktisk kan holdes – og så gør det. Det nytter ikke noget at lægge et budget der ikke holder på den lange bane, eller som ikke har alle udgifter og indtægter med. Så kan du lige så godt lade være.

Sørg for at have ALLE udgifter og indtægter med i budgettet – Ellers kan du ikke bruge det til at tage beslutninger ud fra.

Hvis det viser sig at der ikke er overensstemmelse mellem dine udgifter og indtægter, så er der to ting at gøre: Du kan enten tjene flere penge, eller sætte udgifterne ned. Den første del er nok ofte den sværeste, med mindre du da har en meget forstående chef, eller ønsker at tage et bijob. At spare på udgifterne kan også være svært, men her er det trods alt dig der suverænt bestemmer hvad du vil bruge pengene på.

Hvis du er nødt til at spare på dine udgifter, vil det være en god ide at tage en snak med din partner, hvis I har fælles økonomi. Det kan jo være at der er nogen udgifter, som hverken du eller partneren mener er vigtige. Disse vil det jo være oplagt at spare væk.

Så skal du også huske på, at mange bække små også tæller noget. Har du eksempelvis et medlemskab til et fitnesscenter til 149 kr om måneden, men bruger det ikke? På årsbasis bliver det faktisk til 1788 kr, som du måske kan bruge til noget andet.

Har du selv gode råd til budgetter og privatøkonomi? Så skriv endelig en kommentar herunder.

Få styr på privatøkonomien

At holde styr på den daglige privatøkonomi kan være sin sag for mange mennesker. For de fleste er det en balancegang at få indtægter og udgifter til at gå op i en højere enhed. Det vidner blandt andet tv-programmer som Luksusfælden på TV3 om. I Luksusfælden ser vi en lang række eksempler på mennesker, som totalt har mistet grebet i deres privatøkonomi, og som med lukkede øjne deltager i forbrugsfesten, selvom de egentlig ikke har råd.

Hvordan kan det så gå så galt, at man ligefrem ender i luksusfælden? Det handler i høj grad om at få overblik over økonomien, og det kan være svært nok for mange mennesker. Til hjælp for det, er det vigtigt at lægge et ordentligt budget, som kan hjælpe med at få overblikket. Har man et godt budget, kan man let se om indtægter og udgifter hænger sammen. Du kan læse mere om at lægge et budget her.

Sådan får du styr på dine penge

Noget af det første du bør gøre, når du beslutter dig for at få styr på privatforbruget er, at finde ud af hvad du egentlig vil bruge dine penge på. Når du engang når så langt at du får et overskud på din private betalingsbalance kan du jo bruge pengene på noget du virkelig drømmer om.

Det kan være at du gerne vil på en drømmeferie, eller måske købe et hus frem for at leje? Det får du råd til, hvis du har styr på dine udgifter, men først skal du nå så langt.

Start med overblikket

Du skal starte med at finde ud af, hvad du har brugt dine penge på. Find alle kontoudtog frem, og skriv udgifterne ned i et regneark. Du skal også huske at medtage beløb der er brugt på indkøb, mad og den slags. Det kan være noget af en opgave at få overblikket over alle dine udgifter, men det er nødvendigt for at kunne rydde op i dem. Det er nemlig næste skridt i processen.

Grunden til at der ikke har været overskud er jo, at du har brugt flere penge end du tjener. Derfor er du nødt til at skære ned i udgifterne, og for at gøre det, er det jo vigtigt at du ved hvad du har brugt dine penge på.

Find steder at spare

Når du så har overblik over alle dine udgifter, skal du gennemgå dem én for én. Er der noget der kan undværes, eller måske kan gøres billigere? Har du et abonnement på fitness som du kun bruger en gang om måneden? Så kan det måske være billigere at betale fra gang til gang, eller købe et klippekort. Det kan også være, at du har et dyrt mobilabonnement, som du egentlig ikke har behov for.

Du skal også gå dine indkøbsvaner kritisk efter. Sørg for at bestemme på forhånd hvad du vil handle, så du ikke bliver offer for impulskøb, og handl gerne ind til en hele uge ad gangen, så kan du ofte spare penge, når du køber større mængder. Så skal du naturligvis også undgå de dyre supermarkeder, og handle discount hvor det er muligt. Du kan jo ofte få de samme produkter billigere ved at handle i eksempelvis Netto frem for SuperBest eller Irma.

I den her proces er du nødt til at være benhård. Du er nødt til at skære nogle udgifter væk, det er ikke nok bare at lægge et budget, der skal også handling til.

Har du styr på din gæld?

Når du har fået overblik over dine udgifter, skal du også have styr på din gæld. Gælden kan inddeles i to typer, nemlig kortfristet og langfristet gæld. Den kortfristede gæld er typisk dyre forbrugslån og kontokort, som er dyr, idet renter og omkostninger kan være tårnhøje. Er man først endt i en situation hvor der er underskud, vil det ofte være nemt at optage nye forbrugslån, og så sidder man godt og grundigt fast i luksusfælden.

Har du mange små lån? Kontakt din bank, og hør om ikke du kan få dem samlet til et enkelt. Så kan du ofte spare lidt

Sørg for at få overblik over din gæld. Har du meget klatgæld kan du måske få en aftale med din bank om et samlet lån, som kan indfri din gæld. Ellers gælder det simpelthen om at bruge hver en krone på at få betalt din gæld. Det er også vigtigt at du sørger for ikke at optage nogen som helst form for nye lån, indtil du har betalt din gamle gæld.

Spar op, det betaler sig

Så snart du har mulighed for det, bør du starte med at spare penge op. Hellere et lille månedligt beløb end slet ikke. Få oprettet en seperat konto til formålet, og sæt et beløb over hver måned.

Opsparingen skal du bruge til uforudsete udgifter, og når du så har opbygget en lille reserve kan du jo sagtens bruge din opsparing til eksempelvis en ferierejse – Det er da sjovere at have pengene, end at skulle låne til den hvert år?

Du behøver ikke starte med en opsparing på flere tusinde kroner. Har du ikke mere, kan nogle få hundrede kroner være det der redder dig, hvis du pludselig får en tandlægeregning, eller cyklen bliver stjålet.

Få hjælp til at få styr på pengene og privatøkonomien

Kan du ikke selv overskue at rette op på tingene? Så start med at tage en snak med din bank eller måske har du et familiemedlem som du kan betro dig til? Det kan ofte være det der skal til, hvis du vil have styr på privatøkonomien, og husk at din bank ofte vil være mere end interesseret i at hjælpe dig – Det koster jo ikke noget at spørge.