SU lån 2012 – Billige renter og lang tilbagebetaling

Livet som studerende er ingen dans på roser. Ikke nok med at man skal passe sin uddannelse – Man skal også have dagligdagen til at hænge sammen rent økonomisk. Mange studerende stifter bekendtskab med et liv som udeboende når de starter på uddannelsen, og så skal man både sørge for at betale husleje, have mad, transport og så ville det jo være rart hvis der også var råd til en bytur eller lidt sjov engang imellem.

Et SU-lån kan være et godt tilskud til din SU, så du kan overleve uden at dø af sult.

Desværre rækker den almindelige SU-sats, hvad enten du er hjemmeboende eller udeboende ikke særligt langt. Derfor er mange studerende nødt til at supplere SU’en, enten med et arbejde eller ved at tage et SU lån.

Hvad er et SU lån?

SU-lånet er et statsadministreret lån, som du kun kan få hvis du er studerende. SU-lånet er mest beregnet som et tilskud til din SU, da du kun kan få det udbetalt hver måned. Man kan altså ikke få en større sum udbetalt, hvis man eksempelvis lige synes man mangler en rejse eller måske en brugt bil.

Det er fastsat hvor meget du kan låne, og satserne reguleres hvert år. Er du berettiget til et SU-lån, kan du altid låne grundbeløbet, som i 2012 er på 2.897 kr. Dette beløb udbetales som nævnt hver måned. Det er dog et krav at du også får udbetalt SU – Hvis du holder pause med SU kan du altså heller ikke få udbetalt dit SU-lån.

Se satser for SU-lån (Bemærk 2012)

  • Grundsats: 2.897
  • Forsørgertillæg: 1.450
  • Slutlån: 7.472

 

Er du samtidig forsøger kan du låne yderligere 1.450 hver måned. Endelig kan du, hvis du går på en videregående uddannelse, og du har brugt al din SU, få udbetalt 7.472 hver måned.

Hvad er renten på et SU lån?

LIge fra dag 1, hvor du får dit SU-lån udbetalt, skal du betale renter. Renterne på et SU-lån er imidlertid ikke så høje, og det er væsentligt billigere end at låne pengene i banken, eller ved at tage et forbrugslån. Banklån har typisk rentesatser fra 5% til 12%, mens forbrugslån kan have rentesatser helt op i nærheden af tyve procent.

SU-lånet derimod forrentes med kun 4% så længe du læser. Når du så er færdig, og starter tilbagebetaling af lånet bliver renten på “diskontoen plus et tillæg”. Diskontoen er den altid gældende rente, som fastsættes af nationalbanken, og tillægget er typisk på ca. 1%. Så pt. vil et studielån forrentes med 5,25% når du har startet tilbagebetaling.

Så skal du iøvrigt være opmærksom på, at du først kan trække dit SU-lån fra i skat når du begynder at tilbagebetale lånet. Så længe du er under uddannelse og får udbetalt dit studielån kan du ikke opnå et skattemæssigt fradrag for renterne.

Hvordan får jeg et SU lån?

Opfylder du betingelserne, det vil sige er du studerende, og får udbetalt SU, så kan du søge om et SU-lån gennem minSU, som er en online portal for alle der modtager SU. Du skal bruge nemid for at søge om SU-lån.

Log ind på minSU hvis du vil søge et SU-lån. Det er også her du skal godkende låneplan og se udbetalinger

Du kan tidligst søge en måned inden du starter på din uddannelse, men du kan sagtens søge efter du er startet. Har du fået udbetalt SU et stykke tid, men ikke brugt dit studielån kan du også søge om at få udbetalt det som du “har til gode”.

Du behøver ikke få udbetalt hele satsen hver måned. Hvis du kan klare dig for SU samt et SU-lån på 500 kr ekstra, så er der jo ingen grund til at få udbetalt mere. Studielånet skal trods alt betales tilbage igen.

Hvad med tilbagebetaling af mit SU-lån?

Et studielån skal naturligvis betales tilbage, modsat den almindelige SU. Dog kan du vente til 1. januar i det følgende år med at starte tilbagebetaling. Dimitterer du eksempelvis i juni, skal du først starte tilbagebetaling af studielånet i januar året efter.

Dog kan du sagtens starte tilbagebetaling af SU-lån tidligere. Du kan også ændre satsen, så du betaler mere af end der kræves. På den måde vil du jo også være hurtigere færdig med at betale studielånet tilbage, samtidig med at du sparer renter.

Er der alternativer til SU lån?

Du kan selvfølgelig lave en opsparing inden du starter på din uddannelse, men det er temmelig mange penge du skal lægge til side, hvis du vil opretholde en bare nogenlunde levestandard. Alternativt kan du tage et fritids- eller studiejob, således at du tjener ekstra penge. Så skal du bare være opmærksom på, at der er en sats for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU.

Du skal selvfølgelig også have tid til at tage et studiejob. Dit studie kræver jo formentligt at du bruger noget tid på det, og det må siges at være vigtigere end et studiejob. Men du kan jo altid arbejde et mindre antal timer, og så supplere med eksempelvis et studielån.

Under alle omstændigheder må SU-lån siges at være en billig måde at overleve som studerende. Du kan selvfølgelig også optage et forbrugslån, men så skal du være klar over, at det kan blive en meget dyr fornøjelse, især hvis du tager et af de meget dyre lån.

Konfirmand opsparing – Få den bedste opsparing

I denne tid bliver ca. 50.000 drenge og piger konfirmeret. For mange af dem vil det være første gang de får råderum over en større sum penge. Faktisk regner Danske Bank med at en gennemsnitlig konfirmand får gaver for mellem 20.000 og 30.000, eller samlet gavesum på mellem 1 og 1,5 mia. danske kroner.

Det er rigtig mange penge, og det er da også noget de danske banker har fået øjnene op for. De flokkes nærmest om at give de bedste tilbud på en konfirmandkonto efter konfirmationen. Midlerne de bruger er dels skyhøje renter, pengegaver, konkurrencer og meget andet.

Det kan faktisk også godt svare sig for bankerne at jagte konfirmandernes gunst. For har man én gang valgt bank, skal der meget til for at man skifter. Så er konfirmanderne først indenfor i varmen smutter de ikke så nemt igen. Som Spar Nord udtaler:

De konfirmander der åbnede en konto for 20 år siden køber nu hus og bil nr. 2

Så det er en rigtig god forretning for bankerne at få fat i konfirmanderne nærmest på blå mandag.

Hvor får konfirmanden den bedste rente?

Når nu konfirmationen er vel overstået, og pengene talt op, kan det være sin sag for konfirmanden – og hendes forældre – at finde den bank der giver de bedste vilkår på en konfirmandkonto. Der er nemlig stor forskel på, hvad man får for sine penge.

Typisk er en konfirmation opsparingskonto baseret på en højere rente det første år. Der kan så også være andre fordele tilknyttet, eksempelvis er der nogen banker der giver konfirmanden en pengegave, som indsættes på den nyoprettede opsparingskonto, mens andre giver biografbilletter, gaver eller måske en ny iPod.

Så det kan godt svare sig at se sig lidt for, inden man hopper på det første det bedste tilbud. Typisk er det de mindre banker der satser stort for at få fat i konfirmanderne. Herunder kan du se nogle udvalgte tilbud:

Se hvor du får den bedste rente (Gamle tal 2012)

  • Spar Nord: tilbyder rente på 12% resten af 2012
  • Sparekassen Vendsyssel: 4,5% i rente og en pengegave på 250,-
  • Salling Bank: 12,5% resten af 2012
  • Nordea: Ingen særlige konfirmandtilbud
  • Danske Bank: Ingen særlige konfirmandtilbud
  • Jyske Bank: Ingen særlige tilbud

 

Husk at du måske kan få bedre vilkår i et lokalt pengeinstitut – Men så skal du være opmærksom på:

  • Er der særlige vilkår på renten? Gælder den eksempelvis kun et begrænset tidsrum? Hvad med bagefter?
  • Er der bindinsperiode på pengene? Det bør du undgå.
  • Nogle banker tilbyder kun opsparingskontoen til konfirmander – Så er du blevet nonfirmeret skal du være opmærksom på det.

Giv konfirmanden ansvar

Et af de helt store samtaleemner mellem de nybagte konfirmander og deres forældre er, hvad pengene skal bruges på. Forældrene har jo ofte nogle helt klare forventninger til, hvad de mange gavepenge skal gå til – og især hvad de IKKE skal bruges på.

Dog skal man huske på, at det faktisk er nu, det unge menneske skal lære hvad penge egentlig er værd. Der er jo ingen tvivl om at det er klart den bedste ide at spare penge op til senere. Der er jo ikke meget mere end 4-5 år til man kan forvente at konfirmanden flytter hjemmefra. Det er jo ikke ligefrem gratis at gøre, derfor vil det her være en god ide at have lidt på kistebunden.

Især er det farligt, hvis man ingen penge har, når de første store udgifter kommer. Så er der udsigt til en farlig tur ned ad gældsætningens landevej, og det vil man kunne slippe for, hvis man undlader at bruge alle pengene fra konfirmationen på ny PC eller iPhones og tøj. Dog er det konfirmanden der i sidste ende bestemmer over pengene. Men forældrene har jo et helt klart ansvar for at råde og vejlede bedst muligt.

Sådan lægger du et budget

Et af de bedste redskaber hvis du vil have styr på din privatøkonomi, og flere penge i hverdagen, er at du lægger et godt budget. Et budget er egentlig bare en forudsigelse af, hvor mange penge du vil bruge hver måned. Man kan eksempelvis lægge sit budget et år frem ad gangen.

Fordelen ved at lægge et budget over sin privatøkonomi er, at du helt nøjagtig ved, om der er råd til ekstra udskejelser, og du kan planlægge således at der er råd til ferie og uforudsete udgifter.

Hvordan lægger man sit budget?

En af de første forudsætninger der skal være opfyldt for at du kan lægge et ordentligt budget der holder, er at du kender dine faste månedlige udgifter. Du kan bruge dine betalingsoversigter fra PBS eller udskrifter fra banken til dette.

Det nemmeste er at bruge et regneark til at lægge sit budget i. Det kræver dog at du kender excel, ellers findes der andre programmer, som du kan bruge. Se længere nede på siden.

Det er en fordel at du inddeler dit budget i forskellige emner, som bolig, transport osv. På den måde får du let overblik over de enkelte elementer i din privatøkonomi, og kan lettere se om det hele hænger sammen.

Har du inddelt dit budget i kategorier, er det nemmere at få overblik og eksempelvis spare hvor det gør mindst ondt.

Du tager nu alle dine faste udgifter fra det sidste år, og fører ind i regnearket. Lav gerne en kolonne for hver måned. Der er jo nogle udgifter som kun betales en gang om året, som eksempelvis forsikring, andre betales kvartalsvist som licens eller renovation og lignende.

Når du så har puttet alle dine udgifter ind i regnearket, skal du selvfølgelig også indsætte dine indtægter. Er I flere i familien skal alles indtægter selvfølgelig føres ind. Husk at det er beløbet efter skat du skal anføre. Husk også at medtage eksempelvis børnepenge, boligsikring og den slags. Jo mere nøjagtig man er, jo bedre et budget kan man udarbejde.

Til sidst lægger du alle indtægter og udgifter sammen, og forskellen er så dit månedlige rådighedsbeløb. Altså det beløb du og din familie har til forbrug, mad osv.

Der er dog nogen der også medregner mad i privatbudgettet, men det kræver at du ved hvor meget du handler for. Jeg selv foretrækker at holde mad ude af budgettet, og så skal man bare vide at der i rådighedsbeløbet også skal være penge til havregryn og de røde bøffer.

Budgettet hjælper med beslutninger

Når du har et overblik over dine månedlige udgifter, er det også lettere at tage beslutninger, som måske kan give flere penge til forbrug, eller der er måske ligefrem penge til overs, som kan lægges til side, eller anvendes til større anskaffelser.

Har du fælles økonomi med en partner kan det også være sundt at drøfte budgettet – Er der noget I gerne vil, eller er der ting som den ene mener er overflødigt, så er det sundt at tage snakken. Det kan budgettet nemlig også hjælpe med. I bund og grund handler det jo om ikke at bruge flere penge end I tjener, ellers ender man i en negativ spiral, hvor ens gæld vokser.

Programmer der kan hjælpe med budgettet

I mine øjne er eksempelvis excel et af de bedste værktøjer til at lægge et budget. Har du ikke excel kan du gratis anvende Google Docs, som også har en regnearksfunktion. Det kræver dog at du opretter en Google-konto, men bortset fra det er det helt gratis. Faktisk findes der på Google Docs en skabelon il et budget. Skabelonen er dog på engelsk, men kan du engelsk kan du let oversætte den til dansk. Se den her

Du kan også finde hjælp til at lægge et budget i din bank. I eksempelvis Nordea er der et indbygget program til at lægge et privatbudget i netbanken. Det ved jeg også er tilfældet hos Danske Bank og en lang række andre banker.

Kender du til andre programmer til at lægge et budget? Så vil jeg meget gerne have en kommentar fra dig – Du kan skrive en kommentar herunder.

Et budget skal holdes

Det vigtigste når du har lagt et budget, er at du lægger et der rent faktisk kan holdes – og så gør det. Det nytter ikke noget at lægge et budget der ikke holder på den lange bane, eller som ikke har alle udgifter og indtægter med. Så kan du lige så godt lade være.

Sørg for at have ALLE udgifter og indtægter med i budgettet – Ellers kan du ikke bruge det til at tage beslutninger ud fra.

Hvis det viser sig at der ikke er overensstemmelse mellem dine udgifter og indtægter, så er der to ting at gøre: Du kan enten tjene flere penge, eller sætte udgifterne ned. Den første del er nok ofte den sværeste, med mindre du da har en meget forstående chef, eller ønsker at tage et bijob. At spare på udgifterne kan også være svært, men her er det trods alt dig der suverænt bestemmer hvad du vil bruge pengene på.

Hvis du er nødt til at spare på dine udgifter, vil det være en god ide at tage en snak med din partner, hvis I har fælles økonomi. Det kan jo være at der er nogen udgifter, som hverken du eller partneren mener er vigtige. Disse vil det jo være oplagt at spare væk.

Så skal du også huske på, at mange bække små også tæller noget. Har du eksempelvis et medlemskab til et fitnesscenter til 149 kr om måneden, men bruger det ikke? På årsbasis bliver det faktisk til 1788 kr, som du måske kan bruge til noget andet.

Har du selv gode råd til budgetter og privatøkonomi? Så skriv endelig en kommentar herunder.

Få styr på privatøkonomien

At holde styr på den daglige privatøkonomi kan være sin sag for mange mennesker. For de fleste er det en balancegang at få indtægter og udgifter til at gå op i en højere enhed. Det vidner blandt andet tv-programmer som Luksusfælden på TV3 om. I Luksusfælden ser vi en lang række eksempler på mennesker, som totalt har mistet grebet i deres privatøkonomi, og som med lukkede øjne deltager i forbrugsfesten, selvom de egentlig ikke har råd.

Hvordan kan det så gå så galt, at man ligefrem ender i luksusfælden? Det handler i høj grad om at få overblik over økonomien, og det kan være svært nok for mange mennesker. Til hjælp for det, er det vigtigt at lægge et ordentligt budget, som kan hjælpe med at få overblikket. Har man et godt budget, kan man let se om indtægter og udgifter hænger sammen. Du kan læse mere om at lægge et budget her.

Sådan får du styr på dine penge.

Noget af det første du bør gøre, når du beslutter dig for at få styr på privatforbruget er, at finde ud af hvad du egentlig vil bruge dine penge på. Når du engang når så langt at du får et overskud på din private betalingsbalance kan du jo bruge pengene på noget du virkelig drømmer om.

Det kan være at du gerne vil på en drømmeferie, eller måske købe et hus frem for at leje? Det får du råd til, hvis du har styr på dine udgifter, men først skal du nå så langt.

Start med overblikket

Du skal starte med at finde ud af, hvad du har brugt dine penge på.
Find alle kontoudtog frem, og skriv udgifterne ned i et regneark.
Du skal også huske at medtage beløb der er brugt på indkøb, mad og den slags.
Det kan være noget af en opgave at få overblikket over alle dine udgifter, men det er nødvendigt for at kunne rydde op i dem.
Det er nemlig næste skridt i processen.

Grunden til at der ikke har været overskud er jo, at du har brugt flere penge end du tjener. Derfor er du nødt til at skære ned i udgifterne, og for at gøre det, er det jo vigtigt at du ved hvad du har brugt dine penge på.

Find steder at spare

Når du så har overblik over alle dine udgifter, skal du gennemgå dem én for én. Er der noget der kan undværes, eller måske kan gøres billigere? Har du et abonnement på fitness som du kun bruger en gang om måneden?
Så kan det måske være billigere at betale fra gang til gang, eller købe et klippekort.
Det kan også være, at du har et dyrt mobilabonnement, som du egentlig ikke har behov for.

Du skal også gå dine indkøbsvaner kritisk efter. Sørg for at bestemme på forhånd hvad du vil handle, så du ikke bliver offer for impulskøb, og handl gerne ind til en hele uge ad gangen, så kan du ofte spare penge, når du køber større mængder.
Så skal du naturligvis også undgå de dyre supermarkeder, og handle discount hvor det er muligt.
Du kan jo ofte få de samme produkter billigere ved at handle i eksempelvis Netto frem for SuperBest eller Irma.

I den her proces er du nødt til at være benhård. Du er nødt til at skære nogle udgifter væk, det er ikke nok bare at lægge et budget, der skal også handling til.

Har du styr på din gæld?

Når du har fået overblik over dine udgifter, skal du også have styr på din gæld. Gælden kan inddeles i to typer, nemlig kortfristet og langfristet gæld. Den kortfristede gæld er typisk dyre forbrugslån og kontokort, som er dyr, idet renter og omkostninger kan være tårnhøje. Er man først endt i en situation hvor der er underskud, vil det ofte være nemt at optage nye forbrugslån, og så sidder man godt og grundigt fast i luksusfælden.

Har du mange små lån? Kontakt din bank, og hør om ikke du kan få dem samlet til et enkelt. Så kan du ofte spare lidt

Sørg for at få overblik over din gæld. Har du meget klatgæld kan du måske få en aftale med din bank om et samlet lån, som kan indfri din gæld. Ellers gælder det simpelthen om at bruge hver en krone på at få betalt din gæld. Det er også vigtigt at du sørger for ikke at optage nogen som helst form for nye lån, indtil du har betalt din gamle gæld.

Spar op, det betaler sig

Så snart du har mulighed for det, bør du starte med at spare penge op. Hellere et lille månedligt beløb end slet ikke. Få oprettet en seperat konto til formålet, og sæt et beløb over hver måned.

Opsparingen skal du bruge til uforudsete udgifter, og når du så har opbygget en lille reserve kan du jo sagtens bruge din opsparing til eksempelvis en ferierejse – Det er da sjovere at have pengene, end at skulle låne til den hvert år?

Du behøver ikke starte med en opsparing på flere tusinde kroner. Har du ikke mere, kan nogle få hundrede kroner være det der redder dig, hvis du pludselig får en tandlægeregning, eller cyklen bliver stjålet.

Få hjælp til at få styr på pengene og privatøkonomien

Kan du ikke selv overskue at rette op på tingene? Så start med at tage en snak med din bank eller måske har du et familiemedlem som du kan betro dig til? Det kan ofte være det der skal til, hvis du vil have styr på privatøkonomien, og husk at din bank ofte vil være mere end interesseret i at hjælpe dig – Det koster jo ikke noget at spørge.