Tusindvis blacklistes af forsikringsselskabet

I takt med at flere og flere bliver presset på økonomien, oplever forsikringsselskaberne også en stigning i dårlige betalere. Modsat mange andre erhvervsdrivende har forsikringsselskaberne imidlertid et for den brede befolkning ukendt våben: Nemlig blacklist af dårlige betalere.

Hvis du som forsikringstager misligholder dine forsikringer, og ikke betaler trods flere rykkere, kan forsikringsselskabet opsige dine forsikringer. Men samtidig med at dine forsikringer opsiges, vil du også blive noteret på en observationsliste, som deles mellem forsikringsselskaberne – og er du først registreret som dårlig betaler ét sted, vil du få mere end svært ved at tegne nye forsikringer. Blacklistning anvendes også ved forsikringssnyd – Bliver du dømt for det, vil det blive nærmest umuligt fremover at blive forsikret, med mindre der er tale om lovpligtige forsikringer.

Blacklistet af forsikringsselskabet – Hvad så?

Er du først blevet blacklistet af dit forsikringsselskab pga. manglende betaling, står du temmelig dårligt når du skal finde et nyt sted at forsikres.

De fleste forsikringsselskaber vil nægte at tegne en forsikring, med mindre der er tale om en lovpligtig forsikring, som eksempelvis en ansvarsforsikring på en bil. En lovpligtig forsikring skal de tegne, men så bliver det på forsikringselskabets vilkår.

Det betyder oftest, at du skal:

  • Sørge for at gæld til dit tidligere forsikringsselskab er ude af verden.
  • Ikke være registreret i RKI.
  • Betale forud – Mindst et år, og ofte to år.
  • Betale meget mere i præmie end tidligere. I praksis mister du din anciennitet, og skal starte helt forfra.

I praksis betyder det, at hvor du vil kunne få en ansvarsforsikring for mellem 3-5000 kr, skal du nu op og betale mellem 7.000-10.000 kr for at få din bil forsikret. Penge som vel at mærke skal betales forud.

Blacklistning gælder husstanden

Ofte vil en blacklistning hos forsikringsselskabet ikke bare gælde for dig, men for hele din husstand. Det betyder at du ikke bare kan overdrage bilen til din hustru, og lade hende betale forsikringen – Der vil gælde de samme vilkår for hende, som der vil gælde for dig, hvis du er blevet blacklistet.

Har du selv oplevet problemer med at tegne nye forsikringer som følge af opsigelse fra et selskab? Så hører vi meget gerne fra dig i kommentarfeltet herunder.

Coop åbner grænsebutikker

Danskerne har i mange år valfartet til de nærliggende nabolande for at spare penge på eksempelvis øl, vin og vand. Men nu har indkøbene taget om sig, og dette har Coop – den store danske supermarkedskoncern, som bl.a. står bag butikkerne Super Brugsen og Fakta – nu taget konsekvensen af: De vil nemlig OGSÅ have en bid af den store grænsekage!

Velkendt syn i Tyskland

I fremtiden vil der således møde danskerne et velkendt syn, når de drager til Tyskland for at handle ind til billige penge. I begyndelsen af 2013 vil Fakta, som vi kender fra de danske supermarkeder, nemlig også være at finde syd for grænsen. Coop tager nu sin bid af grænsekagen ved at bevæge sig ud over Danmarks afgrænsninger, og derfor står Fakta altså klar til at byder danskerne velkommen – på tysk grund!

Økonomisk krise og stigende afgifter på fødevarer

Årsagen til at Coop nu søger nye græsmarker bunder ikke overraskende i den økonomiske krise, som hele verden er mærket af.  Den danske detailhandel er, som det er tilfældet med mange andre erhverv, under et stort pres og grundet danskernes stigende behov for at købe discount, er de derfor også i stor konkurrence med grænsehandlen.

Flere og flere danskere vælger nemlig at tage turen til tyskland for at købe stort ind – og dette sker alt imens, at de danske afgifter på varerne derhjemme stadig stiger. Før i tiden var det typisk drikkevarer som danskerne tog afsted for at spare penge på, men i dag er variationen af fødevarer som bliver langet over disken ændret, da danskerne nu i højere grad fravælger at købe de almene dagligvarer i deres hjemland. Og det tager Coop konsekvensen af, dette ved at tage et nyt våben i brug! Det kommende år – 2013 – skydes derfor i gang med at åbne to helt nye butikker i henholdsvis Harrislee og Aventoft – begge forretninger placeret lige syd grænsen.

Discount vinder krisen

Det er netop ud fra ovenstående, at Coop har taget den nødvendige beslutning om at etablere sig i Tyskland. Tilbudsaviser, de gule priser og ikke mindst spotvarer danner grobund for den priskrig, der er supermarkederne og discountbutikkerne imellem. Der bliver kæmpes om kundernes gunst og pengepung ikke mindst – en kamp som alt tyder på, at discount butikkerne har vundet de sidste mange år.

Butikker som Fakta, Netto og Rema1000 fører uden tvivl på point, når vi taler om markedsværdi, hvorimod de traditionelle supermarkeder langsomt sakker bagud og taber kampen om kunderne. Som følge heraf er grænsehandlen også modnet. Danskerne tager nu ikke blot turen til Tyskland for at købe vand, vin og øl ind, men også fersk- og dagligvarer ryger ned i kurven, hvilket er en udvikling, som Coop ikke vil lukke øjnene for.

Fakta bliver således en realitet i Tyskland, hvoraf de to butikker naturligvis vil have mange af de almene varer fra Faktas normale sortiment i Danmark, men de udvider dog dette sortiment med at kunne tilbyde de klassiske grænsevarer.

Hvad koster det at købe bolig

At købe et nyt hjem er ingen lille udgift – men ikke alene selve grunden og huset eller lejligheden koster penge. Der er også en del udgifter forbundet med lån og tinglysning ved en ejendomshandel.

I denne tekst går vi ud fra, at du er nødt til at låne pengene til den kommende ejendomshandel med et boliglån, og at du benytter dig af en boligadvokat som køber i en bolighandel. Ejendomsmægleren er sælgers mand, og det er derfor denne, der vil tage sig af udgifter forbundne med denne.

Læs mere

Sådan sparer du energi

El og varmeudgifter er nok den største enkeltstående post i de fleste familiers økonomi. Alene el kan for en almindelig familie løbe op i 10.000 kr årligt, mens varme er endnu dyrere. 2-3.000 kr om måneden er ikke noget særsyn.

Men heldigvis er der rigtig mange muligheder for at spare penge på strøm og varme, og i dette indlæg vil jeg kigge lidt nærmere på mulighederne for at hente penge på energiforbruget – Penge som du så kan bruge til noget sjovere – Spare op, eller måske rejse for.

Sådan sparer du på elregningen

Vil du gerne slippe billigere i el? Så er der en lang række ting du kan gøre. nogen ligger lige for, og andre kræver lidt mere arbejde eller ligefrem en investering.

Solceller – Pengemaskine på taget

Det sidste nye er, at man monterer et solcelleanlæg på taget. Efterhånden er solceller blevet så effektive, at det kan betale sig at investere som husejer, og montere solceller på taget. Rent praktisk fungerer det ved at man får monteret en elmåler, som kan køre begge veje. Hvis der er overskud af sol-el, vil elmåleren simpelthen køre baglæns, og pumpe strøm tilbage på elnettet – Bruger man til gengæld mere end solcellerne kan levere vil elmåleren så blot køre langsomt, fordi der jo stadig produceres strøm fra solcellerne.

Solceller er forholdsvis dyre at sætte op, men til gengæld er der en meget stor besparelse på elregningen. Derfor kan de være betalt tilbage efter blot 6-7 år, og med en levetid for anlægget på 25 år er der altså 17-18 år tilbage, hvor anlægget kan tjene penge til dig. Investeringen kan komme op på 120-150.000 kr.

Skift elvarme ud med en varmepumpe

Er dit hus opvarmet med elvarme? Så er der mange penge at spare ved at montere en varmepumpe i stedet. En varmepumpe fungerer på samme måde som et køleskab – Ved at det suger varme ud af den kolde udeluft, komprimerer den, og blæser varm luft ind i huset. Da en varmepumpe kan lave op til 5 kWh varme på 1 kWh el, er der altså en potentiel besparelse på op til 80% af dit hidtidige varmeforbrug.

Investeringen i en varmepumpe går fra 6000 kr til 20-30.000 for de bedste luft til luft varmepumper. Der findes også varmepumper som kan overføre varmen til et centralvarmeanlæg – Det er bestemt en fordel, men også en noget dyrere løsning.

Sluk luset og tænk dig om

Når det handler om at spare på elregningen er der naturligvis en helt oplagt måde at spare på strømmen: Nemlig ved at slukke lyset når du forlader et rum, og sørge for generelt at slukke for lys og apparater der ikke bruges. Sørg også for at køleskab og frysere er indstillet til en korrekt temperatur, og hæng vasketøjet op i stedet for at bruge tørretumbler. Så er der mange penge at spare på strøm.

Sådan kan du spare på varmen

Selvom der er penge at spare på elregningen ligger de helt store muligheder for besparelser på varmeforbruget. Afhængigt af, hvordan du opvarmer din bolig er der mange måder du kan spare penge på. Det vil være for omfattende for denne artikel at komme ind på alle muligheder, og jeg vil forsøge at gå i dybden med emnet i kommende artikler. Dog er der nogen generelle sparetips som du kan skele til:

Sørg for at udnytte brændslet

Hvad enten du har et gasfyr, oliefyr eller fjernvarme gælder det om at få mest muligt ud af din varmekilde. Har du et ældre gasfyr kan du spare 20-30% på at få et kondenserende gasfyr, og har du oliefyr er der også mange penge at spare på at få et moderne oliefyr. Selv hvis du har fjernvarme vil der være penge at spare, hvis du sørger for at få optimeret dit varmeanlæg, således at fjernvarmen udnyttes bedst muligt, og du undgår blandt andet strafafgift for manglende afkøling.

Sænk varmen når den ikke bruges

Der er selvfølgelig også penge at spare på at sænke temperaturen. Mange moderne anlæg har mulighed for at sænke temperaturen om natten. Hvis du bruger natsænkning af temperaturen skal du dog ikke sænke temperaturen mere end 3 grader, da det så vil være dyrere at varme op til normal temperatur, end du sparer ved at sænke temperaturen. Har du gulvvarme kan det oftest heller ikke svare sig at natsænke, da temperaturen simpelthen ikke kan reguleres hurtigt nok.

Indstil dine radiatorer ens

Har du radiatorer, bør du have dem stillet til samme temperatur. Ellers vil en enkelt radiator skulle varme mere op end den er beregnet til, og det giver dyrere opvarmning end nødvendigt er. Sørg derfor at alle dine radiatorer er indstillet til samme temperatur.

Der er selvfølgelig mange andre muligheder for at spare på energiforbruget end nævnt her. Har du gode tips til el- og varmebesparelser må du meget gerne skrive en kommentar herunder.

Har du brug for et godt tilbud på Energirådgivning eller murer arbejde i Randers eller Århus.

 

Beregn valuta online

Som noget nyt kan du nu beregne vekselkurser online på Finansielt.dk. Vi har udviklet en beregner til valutakurser, som gør det let at få overblik over de seneste kurser på euro, amerikanske dollars – eller rumænske lei.

Du finder den nye beregner her: beregn valutakurser. På siden kan du selvfølgelig også se aktuelle kurser på 35 forskellige valutaer. Kurserne er live – og hentes fra Nationalbanken – Så du kan altid stole på at beløbet du regner dig frem til er det senest gældende.

Det er nemt at bruge den nye valutaomregner. Du skal bare vælge en valuta du vil omregne, og den valuta du så vil omregne til. Når du indsætter et beløb i et af de to felter får du automatisk resultatet.

Du kan bruge beregneren hvis du står overfor at købe online på nettet – Så kan du let se, hvor meget 100 USD er i danske kroner – Eller du kan bruge den som et værktøj til at omregne valuta inden du tager på ferie i Bulgarien. Mulighederne er mange, og med den nye valutaomregner er det nemt at finde værdien af de udenlandske penge.

Lån til sommerhus

Mange mennesker vil gerne have et frirum, hvor de kan tage på ferie og weekends. For mange er sommerhuset et nærliggende valg, hvor man både kan bo under komfortable forhold, og samtidig komme væk fra hverdagen. Du kan selvfølgelig også bare vælge at leje dit sommerhus. Vil du kun bo i sommerhus nogle få uger om året kan det ikke betale sig at købe – Så kan du lige så godt leje et sommerhus.

At leje et sommerhus giver også mulighed for at opleve forskellige steder i Danmark og udlandet. Har du først købt et sommerhus er du låst fast til dette. Dog er der nogle sommerhusejere der bytter sommerhus med andre – Så man et par uger om året kan opleve andre områder end sit eget.

Når man køber sit eget sommerhus er det selvfølgelig også muligt at få dækket en del af huslejen ved at leje sommerhuset ud. Det kan man gøre enten gennem et sommerhusbureau, eller man kan udleje det privat. Dog skal man betale skat af indtægten fra udlejningen af sommerhuset. Til gengæld får man så fradrag for renteudgifterne fra sit lån til sommerhus.

Sådan kan sommerhuskøb finansieres

At købe et sommerhus er næsten som at købe et almindeligt helårshus. Du kan belåne en del af huset med et realkreditlån, og resten skal du finansiere enten med banklån eller med egne midler. Der er dog en lille forskel på lån til sommerhus, og lån til helårsbolig: Sommerhuset kan du nemlig kun belåne med op til 60% – Hvor et almindeligt hus kan belånes med op til 80%. Derfor er det en rigtig god ide, at betale en del af sommerhuset med egne midler – Da man ellers risikerer at få temmelig dyre banklån på en stor del af købssummen.

Det normale er, at man finansierer de første 60% med realkreditlån, og de næste 15-30% finansieres med et almindeligt banklån – Endelig bør man selv lægge en del af udbetalingen til sommerhuset. Det at man har en større del af købssummen finansieret ved banklån når man tager et lån til sommerhus betyder, at man får højere boligudgifter end ved et helårshus til samme pris.

Lån til sommerhus på lejet grund

En del sommerhuse ligger på lejet grund. Det er typisk på en langtidsleje, så man er sikker på at have sin grund langt ud i fremtiden. Hvis man ønsker at købe et sommerhus på lejet grund, skal man så være opmærksom på, at man kun kan få lån til sommerhus til selve huset – Lejen for grund må man finansiere selv. Overvejer man at købe et sommerhus på lejet grund er det også altid en rigtig god ide at involvere en advokat i købet.

Baggrund: Dagpengereform

I 2010 indgik den daværende regering en dagpengereform, der betyder at dagpengeperioden blev halveret fra 4 til 2 år. Det vil sige, at man efter 2 års ledighed ikke længere har ret til dagpenge, og enten skal finde sig et job, på kontanthjælp eller stå helt uden indtægt.

Egentlig skulle stramningen have haft virkning fra 1. juli i år, men på grund af høj arbejdsløshed vedtog den nuværende regering med Radikale, S og SF at udskyde stramningen af dagpengereformen indtil januar 2013. Denne dato vil Enhedslisten nu have rykket længere frem. Det er regeringen med Radikale i spidsen ikke indstillet på.

[box type=”info” style=”rounded”]Ejer man blot en lille bil, eller bor i hus, vil man ikke kunne få kontanthjælp – Ryger man ud af dagpengesystemet vil man derfor stå helt uden indtægt[/box]

Såfremt datoen ikke udskydes, vil 2.500 arbejdsløse i Danmark så stå uden dagpenge fra 1. januar næste år, og hver måned vil yderligere 1.000 mennesker miste retten til dagpenge. For rigtig mange af disse betyder det, at de vil stå helt uden en indtægt. Alternativet til dagpenge er nemlig, at man kommer på kontanthjælp. Men for at komme på kontanthjælp må man ikke have nogen væsentlig formue, hverken i kontanter eller andre værdier. Ejer man blot en billig bil, som måske har en værdi på 20.000 kr, vil man ikke have ret til kontanthjælp, og må altså klare sig selv.

Enhedslisten kræver frist for dagpengereform forlænget

Det er udsigten til disse mange mennesker uden indkomst, som har fået Enhedslisten til at kræve en forlængelse af fristen for ikrafttrædelse af dagpengereformen. Men Radikale og Socialdemokraterne står foreløbigt fast ved, at stramningen skal gennemføres pr. 1. januar næste år. SF har tidligere hævdet at de også ønskede stramningen gennemført, men har i de seneste dage tilkendegivet, at de er villige til at se på en ændring.

Formålet med dagpengereformen er, at animere flere til at tage et arbejde tidligere, når retten til dagpenge bortfalder. Men da der fortsat er stor arbejdsløshed i Danmark, mener flere af partierne, at det blot vil skabe stor social ulighed, når så mange arbejdsløse pludselig står uden nogen som helst indtægt.

Hvad mener du om regeringens håndværk? Er det godt eller skidt?

Så meget er OL medaljerne værd

Hvis den olympiske guldmedalje var lavet af ægte guld, ville den være en mindre formue værd.

Se værdier for OL medaljer

Værdier for OL medaljer:

  • OL Guldmedalje: 3.900 DKK
  • OL Sølvmedalje: 2.000 DKK
  • OL Bronzemedalje: 30 DKK

Vægt på Guldmedalje og prisen hvis det var ægte guld.

Dette års medaljer vejer mellem 375 og 400 gram. De er de største og tungeste medaljer i den nyere olympiske historie. Hvis guldmedaljerne indeholdt 400 gram rent  finguld, ville hver medalje være næsten 130.000 kr værd (beregnet ved en spotguldpris på 315 kr/g).

Men det er næsten 100 år siden, at de Olympiske Lege gav massive guldmedaljer til sejrende atleter. Nu består en olympisk guldmedalje blot af 1,34% guld og 92,5% sølv, resten af guldmedaljen er kobber.

Sølvmedaljerne lever lidt bedre op til deres navn, de indeholder nemlig 92,5% sølv og resten kobber. Bronzemedaljerne består af 97% kobber, 2,5% zink og 0,5% tin.

Så hvor meget er disse medaljer værd? Ved lidt simple regnestykker kan det beregnes, at guldmedaljerne har en metalværdi på omkring 3.900 kr. Sølvmedaljerne er omkring 2.000 kr værd, mens en bronzemedalje altså ikke skal vindes for metallets værdi – For det har kun en metalværdi på omkring 15 kr.

Det meste af det ædelmetal, der anvendes i dette års medaljer kommer fra USA. Metallet er leveret af mineselskabet RIo Tinto, og hovedparten kommer fra Kennecott kobberminen i Utah, mens resten kommer fra Oyu Tolgoi minen i Mongoliet. Der er brugt mere end 8 ton metal til de olympiske medaljer. Medaljerne er iøvrigt de største nogensinde uddelt, med deres 85 mm i diameter og en tykkelse på 7mm..

Medaljerne er fremstillet hos The Royal Mint i Wales, som har fremstillet 2.300 medaljer ialt.

En medalje udløser kontant bonus

Da banerytteren Lasse Norman Hansen vandt guldmedalje i omnium, udløste det samtidig en kontant bonus fra Team Danmark til den unge banerytter.

Når danske atleter vinder medaljer, udbetales der nemlig en bonus til atleten.

  • OL-Guld: 100.000 kr
  • OL-Sølv: 50.000 kr
  • OL-Bronze: 35.000 kr

Hvis et hold vinder en medalje, uddeles bonus til alle på holdet – Havde det danske herrelandshold i håndbold eksempelvis vundet guld, ville hver spiller have fået udbetalt 100.000 kr. Men det gjorde de som bekendt ikke.